1 Tro er nemlig fuld vished om dét, man håber, overbevisning om ting, man ikke har set.
2 Ved den fik de gamle godt vidnesbyrd.
3 I tro erkender vi, at verden er skabt ved Guds Ord, således at det synlige er blevet til af det usynlige.
4 I tro frembar Abel et bedre offer for Gud end Kain. Ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud vedkendte Sig hans gave, og ved [[troen]] taler han stadig, selvom han er død.
5 I tro bortrykkedes Enok, så at han ikke skulle se døden, og han blev ikke fundet, fordi Gud havde bortrykket ham. Thi før sin bortrykkelse fik han dét vidnesbyrd, at han havde behaget Gud.
6 Uden tro er det altså umuligt at være Ham til behag. Thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han er til, og at Han belønner dem, som søger Ham.
7 I tro byggede den gudfrygtige Noa en ark for at frelse sin familie, idet han var blevet varslet om det, som dengang endnu ingen kunne se; ved sin tro dømte han verden og blev arving til troens retfærdighed.
8 I tro adlød Abraham, da han blev kaldet, og drog afsted til det sted, han skulle få i arv – og han drog afsted uden at vide, hvor han drog hen!
9 I tro levede han i det forjættede land, som udlænding boede han i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte.
10 Han ventede nemlig Byen med de faste grundvolde, Den, Hvis Bygherre og Bygmester er Gud.
11 I tro fik Sara trods sin alder kraft til at blive moder til en slægt, fordi hun agtede Ham troværdig, Som havde lovet hende det.
12 Derfor udgik der også fra een – og dét en udlevet! – [[en slægt]] så talrig som himlens stjerner og så utallig som sandet ved havets bred.
13 I tro døde alle disse, uden at have fået løfterne opfyldt – de havde dog set opfyldelsen langt borte, og de var overbeviste om den, de havde hilst den, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge her på jorden!
14 Thi de, som siger sådan, viser, at de søger et fædreland.
15 Hvis de havde længtes efter det, de drog ud fra, havde de jo haft rigelig tid til at vende tilbage;
16 men nu attrår de et bedre [[fædreland]], nemlig Det Himmelske. Derfor skammer Gud Sig heller ikke over at blive kaldt deres Gud; thi Han har beredt dem en Stad!
17 I tro bar Abraham Isak frem som offer, da han blev sat på prøve, ja, han ville ofre sin eenbårne, han, som havde fået løfterne,
18 og til hvem det var blevet sagt, at “ved Isak skal en slægt opkaldes efter dig!”!
19 Thi han regnede med, at Gud har magt til endog at opvække døde, hvorfor han da også som en lignelse fik [[sin søn]] tilbage igen!
20 I tro velsignede Isak Jakob og Esau med tanke på det kommende.
21 I tro velsignede Jakob, da han var døende, begge Josefs sønner, og han tilbad, bøjet over enden af sin stav.
22 I tro tænkte den døende Josef på Israels sønners udgang [[fra Ægypten]], og han gav påbud om, [[hvad de skulle gøre med]] hans jordiske rester.
23 I tro skjultes Moses efter sin fødsel i tre måneder af sine forældre, fordi de så, at barnet var smukt, og fordi de ikke frygtede kongens befaling.
24 I tro nægtede Moses, da han var blevet voxen, at kaldes søn af Faraos datter,
25 idet han hellere ville lide ondt sammen med Guds folk, end for en kort tid at leve i syndige nydelser,
26 fordi han holdt Kristi vanære for en større rigdom end alle Ægyptens skatte, thi han så hen til lønnen!
27 I tro forlod han Ægypten uden at frygte kongens vrede; thi som om han så Den Usynlige, holdt han ud.
28 I tro holdt han påske og blodsbestrygelse, for at Ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte.
29 I tro gik de gennem Det røde Hav som over tørt land, hvilket også ægypterne prøvede at gøre – men de druknede!
30 Ved tro faldt Jerikos mure, da [[folket]] havde gået omkring dem i syv dage.
31 Ved tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de vantro, fordi hun havde modtaget spejderne med fred;
32 ….. ja, hvad mere skal jeg sige? Jeg ville jo aldrig kunne få tid nok, hvis jeg skulle fortælle om både Gideon og Barak, Samson og Jefta, David og Salomon og profeterne,
33 alle de, som ved tro nedkæmpede kongeriger, håndhævede retfærdighed, fik løfter opfyldt, lukkede gabet på løver,
34 slukkede mægtige brande, undslap skarpe sværds od, styrkedes efter sygdom, viste styrke i krig, bortdrev fjendtlige hære;
35 kvinder fik ved opstandelse deres døde tilbage, mens andre torteredes til døde, fordi de ikke ville tage imod frigivelse, men hellere have del i en bedre opstandelse!
36 Atter andre måtte tåle hån og piskeslag, ja, tilmed lænker og fængsel.
37 De blev stenede, gennemsavede, fristede eller dræbt ved sværd. De gik omkring i fåreskind og gedeskind, de led nød, trængsel og blev mishandlede.
38 Dem var verden ikke værdig; de strejfede omkring i ødemarker og i bjerge og holdt til i grotter og jordhuler.
39 Og disse, som alle havde fået et godt vidnesbyrd for deres tros skyld, opnåede dog ikke dét, som var blevet lovet dem.
40 Thi Gud havde forud udset Sig noget bedre for os, så at de ikke skulle nå fuldendelsen uden os!
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
