1 Og een af de syv engle, som havde de syv skåle, kom og talte med mig og sagde til mig: “Kom her! Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder på de mange vande,
2 med hvem jordens konger drev hor, og de, som boede på jorden, drak sig fulde i hendes utugts vin.”
3 Og han førte mig i Ånden ud i en ørken. Og jeg så en kvinde, siddende på et skarlagenrødt dyr, der var dækket af blasfemiske navne og havde syv hoveder og ti horn.
4 Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler, og hun havde et gyldent bæger i sin hånd, fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenhed.
5 Og på hendes pande stod skrevet et navn, et mysterium: Babylon den Store, moder til skøgerne og til jordens vederstyggeligheder.
6 Og jeg så, at kvinden var drukken af de helliges blod og af Jesu martyrers blod! Og da jeg så hende, blev jeg slået af forundring.
7 Og engelen sagde til mig: “Hvorfor undrer du dig? Jeg skal forklare dig kvindens mysterium og dyrets, som bærer hende, dét, som har de syv hoveder og de ti horn:
8 Dyret, du så, var og er ikke mere! Men det skal stige op af Afgrunden og gå bort til fortabelse. Og de, som bor på jorden, og hvis navne ikke har været skrevet i Livets Bog fra verdens grundlæggelse, skal undre sig, når de ser dyret, det, som var og ikke er mere, og dog skal komme!
9 Her gælder det visdoms erkendelse: de syv hoveder er syv bjerge, hvorpå kvinden sidder.
10 Der er også syv konger: de fem er faldet, den eene er nu, den anden er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være en kort tid.
11 Og dyret, som var og [[dog]] ikke er, er selv den ottende og er [[dog een]] af de syv, og han går bort til fortabelse.
12 Og de ti horn, som du så, er ti konger, som endnu ikke har fået noget kongerige – men de får magt som konger een time sammen med dyret!
13 Disse har een og samme tanke, og deres magt og myndighed giver de til dyret.
14 De skal føre krig mod Lammet, men Lammet skal besejre dem – thi Han er herrernes HErre og kongernes Konge – sammen med Sine kaldede og udvalgte og trofaste.”
15 Og han siger videre til mig: “Vandene, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål.
16 Og de ti horn, du så, og dyret, de vil hade skøgen, og de skal lægge hende øde og gøre hende nøgen, og de skal æde hendes kød, og de skal brænde hende op med ild.
17 Thi Gud indgav dem i hjertet at udføre Hans plan, så at de har een og samme tanke: at overgive deres kongedømme til dyret, indtil Guds Ord er blevet opfyldt.
18 Og kvinden, som du så, er Den store Stad, som har herredømme over jordens konger.”
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
