WIE97: Første Johannesbrev 2

1 Mine børn! Dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi En retfærdig Talsmand hos Faderen: nemlig Jesus Kristus!

2 Han er En Soning for vore synder, ja, ikke blot for vore, men for hele verdens!

3 Og deraf veed vi, at vi kender Ham: om vi holder Hans bud!

4 Den, som siger: “Jeg kender Ham”, og ikke holder Hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham!

5 Men den, som holder [[fast ved]] Hans Ord – sandelig: i ham er Guds kærlighed fuldkommet! Deraf veed vi, at vi er i Ham!

6 Den, som siger, at han er i Ham, skylder også at vandre således, som Han vandrede.

7 Kære brødre! Det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt bud, som I har haft fra begyndelsen. Det gamle bud er Det Ord, I hørte fra begyndelsen.

8 Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, og det er sandt i Ham og i jer; thi mørket viger, og Det sande Lys skinner allerede!

9 Den, som siger, at han er i Lyset, og dog hader sin broder, er stadig i mørket!

10 Den, som elsker sin broder, bliver i Lyset, og der er intet anstødeligt i ham.

11 Men den, som hader sin broder, er i mørket, han vandrer i mørket og veed ikke, hvor han går, for mørket har blindet hans øjne.

12 Jeg skriver til jer, I børn, fordi jeres synder er tilgivet i Hans navn.

13 Jeg skriver til jer, I fædre, fordi I har kendt Ham fra begyndelsen. Jeg skriver til jer, I unge mænd, fordi I har besejret Den Onde. Jeg skriver til jer, I småbørn, fordi I kender Faderen.

14 Jeg har skrevet til jer, I fædre, fordi I har kendt Ham fra begyndelsen. Jeg har skrevet til jer, I unge mænd, fordi I er stærke, og Guds Ord bliver i jer, og I har overvundet Den Onde.

15 Elsk ikke verden, ej heller det, som er i verden! Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham!

16 Thi alt det, der er i verden: kødets begær og øjnenes begær og rigdommens hovmod, er ikke af Faderen, men af verden!

17 Og verden og dens begær forgår; men den, som gør Guds vilje, bliver til evigheden!

18 Børnlille! Nu er det den sidste time! Og hvis I har hørt, at Antikrist kommer – og allerede nu er mange antikrister fremstået! – så veed vi deraf, at det er den sidste time!

19 De er udgået fra os, men de var ikke af os, for hvis de havde været af os, var de jo forblevet hos os. Men de [[forlod os]], for at det skulle åbenbares, at ikke alle er af os!

20 Men I har en salvelse fra Den hellige og forstår alle ting!

21 Jeg skriver ikke til jer, fordi I ikke forstår sandheden, men netop fordi I forstår den og veed, at ingen løgn er af sandheden.

22 Hvem er løgneren, uden den, som nægter, at Jesus er Kristus, [[Den Salvede]]? Det er Antikrist: han, som fornægter Faderen og Sønnen!

23 Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen! Den, som bekender Sønnen, har også Faderen!

24 I, derfor: lad Dét, I hørte fra begyndelsen, blive i jer! Hvis Dét, I hørte fra begyndelsen, bliver i jer, bliver I også i Faderens Søn!

25 Og dette er det løfte, Han gav os: det evige liv!

26 Dette har jeg skrevet til jer om dem, som forfører jer.

27 Og den salvelse, I selv har fået af Ham, bliver i jer, og I har ikke brug for, at nogen belærer jer. For hvad denne, Hans salvelse, lærer jer om alle ting, er virkelig sandhed og ikke løgn. Ligesom Han altså lærte jer, sådan skal I forblive i Ham.

28 Og nu, børnlille! Bliv i Ham, så vi kan have frimodighed, når Han åbenbares, og ikke skal beskæmmes [[ved at blive]] bortviste fra Ham ved Hans komme!

29 Når I veed, at Han er retfærdig, forstår I også, at enhver, som øver retfærdighed, er født af Ham.

Lignende indlæg:

  • WIE97: Første Johannesbrev 11 Det, Som var fra begyndelsen, Det, vi hørte, Det, vi har set med vore egne øjne, Det, vi så og vore hænder berørte: Livets Ord - 2 og Livet blev åbenbaret, og vi har set Det, og vi […]
  • WIE97: Første Johannesbrev 31 Se dog, hvor stor kærlighed, Faderen har vist os: at vi skal kaldes Guds børn - og vi er det! Derfor kender verden os ikke: fordi den ikke kender Ham. 2 I elskede! Nu er vi Guds børn, […]
  • WIE97: Første Johannesbrev 41 I elskede! Tro ikke enhver ånd, nej, prøv ånderne, om de er af Gud! Thi mange falske profeter er udgået i verden! 2 Derpå kender I Guds Ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er […]
  • WIE97: Første Johannesbrev 51 Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud! Og enhver, som elsker [[Gud]], Som har født Ham, elsker også Den, Som er født af Ham! 2 Deraf veed vi, at vi elsker Guds børn: […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development