1 Når I da har aflagt al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og al bagtalelse,
2 så attrå da som nyfødte børn den åndelige, uforfalskede mælk, for at I ved den kan voxe til frelse,
3 så sandt I har “smagt, at HErren er god”.
4 Han, til Hvem I kommer, er Den levende Sten, Som vel er forkastet af menneskene, men udvalgt og dyrebar for Gud.
5 Lad jer derfor selv som levende stene opbygges til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, så at I kan frembære åndelige ofre, der er velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6 Netop derfor står der også i Skriften: “Se: Jeg lægger i Zion En Hjørnesten, udvalgt og dyrebar, og den, som tror på Ham, skal ikke blive til skamme”!
7 Denne ære tilhører altså jer, som tror! Men for de ulydige vantro er Stenen, som bygherrerne forkastede, blevet til en Hovedhjørnesten
8 og En Sten til fald og En Anstødsklippe! De støder sig ved deres ulydighed på Ordet – dertil var de dog også bestemte!
9 Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, som skal forkynde Hans værker, Som kaldte jer fra mørket ud til Sit underfulde lys –
10 I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk; I, som tidligere ikke fik barmhjertighed, men som nu har fundet barmhjertighed!
11 I elskede! Jeg formaner jer som fremmede og udlændinge til at holde jer fra de kødelige lyster, der strider mod sjælen.
12 Lad jeres færd blandt hedningene være god, for at de, som nu bagtaler jer, som om I har gjort noget galt, kan få [[jeres]] gode gerninger at se, så de kan prise Gud på Hjemsøgelsens Dag.
13 Underordner jer da for HErrens skyld under enhver menneskelig ordning, enten det nu er under en konge som den øverste,
14 eller under statholdere, som bliver sendt af ham til straf for dem, som gør det onde, men til ros for dem, som gør det gode.
15 Thi dette er Guds vilje: at I ved at gøre godt skal lukke munden på de uforstandige mennesker, [[der taler]] i uvidenhed,
16 som frie, der dog ikke misbruger friheden som et påskud til at gøre ondt – nej, som Guds tjenere.
17 Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud, ær kongen!
18 I tjenestefolk: underordner jer i al frygt under jeres herrer, ikke blot de gode og rimelige, men også de urimelige!
19 Thi netop da er man under nåden, om man, bunden til Gud i sin samvittighed, tåler trængslerne, også når man lider med urette!
20 Thi hvad ros fortjener I, hvis I holder ud [[i trængsler]], når I har syndet og bliver straffet for det? Lider I derimod, skønt I har gjort det gode og finder jer i det, så vækker det velbehag hos Gud!
21 Det var jo dét, I blev kaldede til – thi Kristus har jo også lidt for jer og derved efterladt jer et exempel, for at I skulle følge i Hans fodspor,
22 Han, Som “ikke gjorde synd, og i Hvis mund der heller ikke fandtes svig”,
23 Han, Som ikke skældte igen, når Han blev udskældt, og ikke truede, når Han led, men overlod det til Ham, Som dømmer retfærdigt!
24 Han, Som Selv bar vore synder på Sit legeme op på træet, for at vi, når vi er døde fra synderne, skal leve i retfærdighed, ja: “Han, ved Hvis sår I fik lægedom!”
25 Thi I var som vildfarne får, men har nu omvendt jer til jeres sjæles Hyrde og Biskop!
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
