1 Thi Loven ejer blot en skygge af de kommende goder, ikke selve tingene i deres sande skikkelse! Derfor ville de aldrig, med de ofre, som de uafbrudt, år for år frembærer, kunne fuldkommengøre dem, som ofrer dem.
2 Ville de ellers ikke have holdt op med at frembære disse ofre, hvis de, som gjorde præstetjeneste, når de var blevet renset een gang, ikke længere tyngedes i samvittigheden af synden?
3 Men disse ofre virker netop år efter år en ihukommelse af synderne!
4 Thi det er umuligt, at blod af oxer og bukke kan borttage synder!
5 Derfor siger [[Kristus]], da Han træder ind i verden: “Slagt- og afgrødeofre ønskede Du ikke – men et legeme har Du beredt Mig!
6 Brænd- og syndofre behagede Dig ikke;
7 da sagde Jeg: Se, Jeg kommer – i Bogrullen er der skrevet om Mig – for at gøre Din vilje, o Gud!”
8 Først siger Han altså: “Slagt- og afgrødeofre, brænd- og syndofre havde Du ikke lyst til, og Du fandt ikke behag i dem” (og de frembæres dog efter Loven!);
9 men derefter siger Han: “Se, Jeg kommer for at gøre Din vilje, o Gud!” Han gør ende på det første, så Han kan oprette det andet, Guds vilje!
10 Og ved denne vilje er vi blevet helligede, ved at Jesu Kristi legeme een gang for alle er blevet ofret!
11 Alle andre præster står jo dagligt og forretter deres liturgi og frembærer gang på gang de samme ofre, som dog aldrig formår at borttage synderne.
12 Men Han har [[een gang for alle]] frembåret Eet Offer for synder og derefter for bestandigt sat Sig ved Guds højre
13 og venter herefter kun på, at “Hans fjender skal lægges som skammel for Hans fødder.”
14 Thi med Eet Eeneste Offer har Han for bestandigt ført de helligede til fuldkommenhed.
15 Også Helligånden vidner for os herom, thi efter tidligere at have sagt:
16 “Dette er Pagten, som Jeg i dagene herefter vil oprette med dem”, siger HErren nu: “Jeg vil give Min Lov i deres hjerter, og i deres sind vil Jeg indskrive Den,
17 og deres synder og overtrædelser vil Jeg aldrig mere komme i hu!”
18 – dog: hvor synderne er forladte, behøves der ikke længere ofre for dem!
19 Så har vi altså, brødre, ved Jesu blod frimodighed til at gå ind i Helligdommen,
20 idet Han har indviet os en ny og levende Vej gennem forhænget – nemlig Hans Eget kød!
21 Da vi altså har En stor Præst over Guds hus,
22 så lad os træde frem med oprigtigt hjerte i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og dermed rensede fra den onde samvittighed og renset på legemet med rent vand,
23 og lad os fastholde håbets bekendelse urokket! Thi Han, Som har givet os løftet, er troværdig!
24 Og lad os holde nøje øje med hinanden, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger,
25 idet vi ikke svigter vor egen menighedsforsamling, som nogle har for vane! Nej, formaner hverandre, og dét så meget mere som I ser, at Dagen nærmer sig!
26 Synder vi nemlig med vilje efter at have fået kundskab om sandheden, findes der ikke længere noget offer for vor synd,
27 men en frygtelig venten på dommen og nidkærhedens ild, som skal fortære de genstridige!
28 Når nogen har brudt Mose Lov, må han dø uden barmhjertighed “på to eller tre vidners udsagn”!
29 Hvor meget strengere straf tror I da ikke dén fortjener, som har trådt Guds Søn under fode, og som har foragtet Pagtens blod, ved hvilket han blev helliggjort, og derved spottet Nådens Ånd?
30 Thi vi kender Ham, Som har sagt: “Mig tilkommer hævnen! Jeg vil gengælde”, og videre: “HErren vil dømme Sit folk!”
31 Det er frygteligt at falde i Den levende Guds hænder!
32 Nej, kom de første dage i hu, i hvilke I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen lidelsesfuld trængsel,
33 snart ved at blive latterliggjorte under både forhånelser og trængsler, snart ved at dele kår med dem, som har måttet gennemgå noget sådant.
34 Ja, I led også med mig i mit fangenskab, og I fandt jer med glæde i, at jeres ejendele blev røvet, fordi I vidste, at I havde en bedre og blivende ejendom i Himlene!
35 Så kast da ikke jeres frimodighed bort, thi den har stor løn i følge!
36 I har nemlig brug for stor tålmodighed, for at I, når I har gjort Guds vilje, skal opnå dét, som er lovet jer.
37 Thi “der er endnu kun en liden stund, snart, snart kommer HAN, DER SKAL KOMME, og Han tøver ikke!”
38 Og Min retfærdige skal leve ved troen”; men “hvis han unddrager sig, har Min sjæl ikke behag i ham!”
39 Vi hører dog ikke til dem, der unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle!
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
