WIE97: Titusbrevet 2

1 Men du skal forkynde i overensstemmelse med Den sunde Lære!

2 Gamle mænd skal være ædruelige, værdige, sindige, sunde i troen, kærligheden og tålmodigheden.

3 Gamle kvinder skal ligeledes opføre sig, som det sømmer sig for hellige: [[de må]] ikke sladre, ikke være afhængige af megen vin, men være lærere i det gode,

4 så de kan formane de unge kvinder til at elske deres mænd og børn,

5 til at være sindige, ærbare, huslige, gode og lydige mod deres mænd, for at Guds Ord ikke skal blive spottet.

6 Forman ligeledes de unge mænd til at være besindige.

7 Vis dig selv i alle ting som et forbillede i gode gerninger, i uforfalsket Lære, i værdighed.

8 Din forkyndelse skal være sund og uangribelig, for at enhver modstander må blive til skamme, fordi han intet ondt har at sige om os.

9 Slaverne skal være lydige mod deres herrer i alle ting, være dem til behag og ikke sige dem imod,

10 ikke stikke noget til side, men vise helhjertet troskab, for at de i alle ting kan være til pryd for Guds, vor Frelsers Lære.

11 Thi Guds frelsende nåde er blevet åbenbaret for alle mennesker

12 og opdrager os til at forsage gudløsheden og de verdslige lyster, så vi kan leve sømmeligt og retfærdigt og gudfrygtigt i den nuværende verden,

13 mens vi venter [[på opfyldelsen af]] det salige håb om, at Den store Guds, vor Frelsers Jesu Kristi herlighed skal åbenbares,

14 Han, Som gav Sig Selv for os, for at løskøbe os fra al uretfærdighed og rense Sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger.

15 Forkynd dette og forman og irettesæt med al myndighed! Lad ingen foragte dig!

Lignende indlæg:

  • WIE97: Titusbrevet 11 Paulus, Guds tjener, Jesu Kristi apostel, [[udsendt for at føre]] Guds udvalgte til tro og kundskab om Den Sandhed, Som hører gudsfrygten til, 2 til håbet om evigt liv, som det fra […]
  • WIE97: Titusbrevet 31 Påmind alle at underordne sig øvrigheder og myndigheder, at være dem lydige og altid at være rede til al god gerning, 2 ikke at bagtale nogen, ikke at være stridbare, men forsonlige, […]
  • Fri til at elske I kristendommen drejer det sig ikke om et liv efter døden, det drejer sig om dødens afskaffel­se. Og dermed begyndelsen på livet, det ægte liv, som ikke er på dødens […]
  • DA31: Jeremias’ Bog 431 Men da Jeremias var til ende med at forkynde alle de Ord, med hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de nævnte Ord, 2 sagde Azarja, Ma'asejas Søn, og Johanan, Kareas […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development