1 Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod; 2 og HERRENS Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd, Råds og Styrkes Ånd, HERRENS Kundskabs og Frygts Ånd. 3 Hans Hu står til HERRENS Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad […]

1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig. 2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. 3 I skal øse Vand […]

1 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz’s Søn skuede: 2 Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte! 3 Jeg har opbudt min viede Hær til at tjene min Vrede og kaldt mine Helte hid, de jublende, stolte. 4 Hør i Bjergene Larm som af […]

1 Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvælger atter Israel. Han lader dem fæste Bo i deres eget Land, og fremmede skal slutte sig til dem og føjes til Jakobs Hus. 2 Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENS Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle […]

1 Et Udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab. 2 Dibons Datter går op på Høje for at græde, oppe på Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt Skæg skåret af, 3 på Gader […]

1 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørkenen til Zions Datters Bjerg. 2 Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder. 3 »Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende! 4 […]

1 Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus går ud af Byernes Tal og bliver til Sten og Grus; 2 dets Stæder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer sig uden at skræmmes. 3 Det er ude med Efraims Værn, Damaskus’s Kongedømme, Arams Rest; det går dem som Israels Sønners Herlighed, lyder det fra […]

1 Hør, Land med de surrende Vinger hinsides Ætiopiens Strømme, 2 du, som sender Bud over Havet i Både af Siv på Vandspejlet: Gå, I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som frygtes så vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land gennemstrømmes af Floder. 3 Alle I Jorderigs Folk, som bygger på […]

1 Et Udsagn om Ægypten. Se, HERREN farer på letten Sky og kommer til Ægypten; Ægyptens Guder bæver for ham, Ægyptens Hjerte smelter i Brystet. 2 Jeg hidser Ægypten mod Ægypten, så de kæmper Broder mod Broder, Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige. 3 Ægyptens Forstand står stille, dets Råd gør jeg […]

1 I det År Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon sendte ham og han angreb Asdod og indtog det, 2 på den Tid talede HERREN ved Esajas, Amoz’s Søn, således: »Gå hen og løs Sørgeklædet af dine Lænder og drag Skoene af dine Fødder!« Og han gjorde således og gik nøgen og barfodet. 3 […]

1 Et Udsagn om Havørkenen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land. 2 Så svart et Syn blev mig meldt: »Ransmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!« 3 Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som fødende […]

1 Et Udsagn: »Synernes Dal«. Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene, 2 du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig! 3 Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget. 4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, […]

1 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land. 2 Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet, 3 de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer. 4 Skam få du, […]

1 Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; 2 det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. 3 Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette […]

1 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande. 2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges. 3 Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter […]