DA31: Esajas’ Bog 24

1 Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere;

2 det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.

3 Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

4 Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

5 Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.

6 Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.

7 Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

8 Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

9 De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

10 Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

11 Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

12 I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

13 Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:

14 Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, råber fra Vesten:

15 »Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«

16 Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

17 Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!

18 Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler.

19 Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

20 Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.

21 På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.

22 De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.

23 Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.

Lignende indlæg:

  • DA31: Esajas’ Bog 321 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret, 2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land. 3 […]
  • DA31: Esajas’ Bog 551 Hid, alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge! Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælk. 2 Hvi giver I Sølv for, hvad ikke er Brød, eders Dagløn for, […]
  • DA31: Esajas’ Bog 291 Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad År blive føjet til År, lad Højtid følge på Højtid, 2 da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et […]
  • DA31: Esajas’ Bog 231 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land. 2 Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development