DA31: Prædikerens Bog 10

1 Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.

2 Den vise har sin Forstand til højre, Tåben har sin til venstre,

3 Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

4 Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

5 Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

6 Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

7 Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

8 Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

9 den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

10 Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

11 Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

12 Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;

13 hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.

14 Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

15 Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

16 Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

17 Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere.

18 Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.

19 Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

20 End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.

Lignende indlæg:

  • DA31: Prædikerens Bog 11 Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem. 2 Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed! 3 Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under […]
  • DA31: Prædikerens Bog 21 Jeg sagde ved mig selv: »Vel, jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!« Men se, også det var Tomhed. 2 Om Latteren sagde jeg: »Dårskab!« og om Glæden: »Hvad gavner den?« 3 Jeg […]
  • DA31: Prædikerens Bog 31 Alt har sin Stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid: 2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde, 3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til […]
  • DA31: Prædikerens Bog 41 Fremdeles så jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen; jeg så de undertryktes Tårer og ingen trøstede dem; de led Vold af deres Undertrykkeres Hånd, og ingen trøstede dem. 2 Da […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development