DA31: Zakarias’ Bog 6

1 Atter løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, fire Vogne kom frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.

2 For den første Vogn var der røde Heste, for den anden sorte,

3 for den tredje hvide og for den fjerde brogede.

4 Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: “Hvad betyder disse Herre?”

5 Og Engelen svarede: “Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.

6 Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide til Østlandet og de brogede til Sydlandet;

7 de røde drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Sted for at drage ud over Jorden. Da sagde han: “Af Sted; drag ud over Jorden!” Og de drog ud over Jorden.

8 Så kaldte han på mig og talte således til mig: “Se, de, som drager ud til Nordlandet, lader min Ånd dale ned over Nordens Land.”

9 HERRENs Ord kom til mig således:

10 Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og Jedaja; endnu i Dag skal du gå indtil Josjija, Zefanjas Søn, som er kommet fra Babel,

11 og modtage Sølv og Guld. Lad så lave en Krone og sæt den på Josuas Hoved

12 med de Ord: “Så siger Hærskarers HERRE: Se, der kommer en Mand, hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge HERRENs Helligdom.

13 Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde Højhed og sidde som Hersker på sin Trone: og han skal være Præst ved hans højre Side, og der skal være fuld Enighed mellem de to.

14 Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde om Heldaj, Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Søn.

15 Langvejs fra skal man komme og bygge på HERRENs Helligdom; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder. Og dersom I adlyder HERREN eders Gud – – –

Lignende indlæg:

  • DA31: Zakarias’ Bog 41 Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn, 2 og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, og se, der er en Lysestage, helt […]
  • DA31: Zakarias’ Bog 81 Hærskarers HERREs Ord kom således: 2 Så siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Zion, ja i stor Vrede er jeg nidkær for det. 3 Så siger HERREN: Jeg vender tilbage til […]
  • DA31: Zakarias’ Bog 131 På hin Dag skal en Kilde vælde frem for Davids Hus og Jerusalems Indbyggere mod Synd og Urenhed. 2 Og på hin bag, lyder det fra Hærskarers HERRE, udrydder jeg Afgudernes Navne af […]
  • DA31: Zakarias’ Bog 51 Derpå løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en flyvende Bogrulle. 2 Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development