DA31: Esajas’ Bog 23

1 Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.

2 Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet,

3 de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer.

4 Skam få du, Zidon, thi Havet siger: »Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!«

5 Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus.

6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!

7 Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst?

8 Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?

9 Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.

10 Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!

11 Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana’ans Fæstninger.

12 Han sagde: »Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!«

13 Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.

14 Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!

15 På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:

16 »Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!«

17 Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord.

18 Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENS Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.

Lignende indlæg:

  • DA31: Esajas’ Bog 251 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande. 2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes […]
  • DA31: Esajas’ Bog 541 Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden Veer! Thi den forladtes Børn er flere end Hustruens Børn, siger HERREN. 2 Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspænd din […]
  • DA31: Esajas’ Bog 131 Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Søn skuede: 2 Rejs Banner på et nøgent Bjerg, råb også til dem, vink, så de drager igennem Fyrsternes Porte! 3 Jeg har opbudt min viede Hær […]
  • DA31: Esajas’ Bog 621 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems Skyld ej hvile, før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse. 2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development