1 Således lod den Herre HERREN mig skue: Se, Græshopper kom til Syne, da Efterslætten var ved at gro frem — Efterslætten efter Kongens Høst.
2 Og da de var ved helt at afæde Jordens Urter, sagde jeg: »Herre, HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?«
3 Og HERREN angrede. »Det skal ej ske!« sagde HERREN.
4 Således lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERREN kaldte Ild frem til Straf, og den fortærede det store Verdensdyb; men da den vilde til at fortære Agerlandet,
5 sagde jeg: »Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jakob stå det igennem, så lille han er?«
6 Og HERREN angrede. »Ej heller det skal ske!« sagde den Herre HERREN.
7 Således lod han mig skue: Se, Herren stod på en Mur med et Blylod i Hånden.
8 Og HERREN sagde til mig: »Hvad ser du, Amos?« Jeg svarede: »Et Blylod!« Da sagde Herren: »Se, jeg sænker Loddet i mit Folk Israel; jeg vil ikke spare det længer.
9 Isaks Høje bliver øde, Israels Helligdomme styrtes, med Sværd står jeg op mod Jeroboams Hus.«
10 Men Amazja, Betels Præst, sendte Bud til Kong Jeroboam af Israel og lod sige: »Amos stifter en Sammensværgelse imod dig midt i Israels Hus; Landet kan ikke bære alle hans Ord.
11 Thi således siger Amos: For Sværdet skal Jeroboam dø, og Israel skal bortføres fra sin Jord.«
12 Og Amazja sagde til Amos: »Seer, gå din Vej og se at komme til Judas Land! Der kan du tjene dit Brød og profetere.
13 Men i Betel må du ikke profetere længer, thi det er Kongens Helligdom og Rigets Tempel.«
14 Amos svarede Amazja: »Jeg er hverken Profet eller Profetlærling: jeg er Fårehyrde og avler Morbærfigen;
15 men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: Gå hen og profetér for mit Folk Israel!
16 Så hør nu HERRENS Ord! Du siger: Du må ikke profetere mod Israel, ej prædike mod Israels Hus!
17 Derfor, så siger HERREN: Din Hustru bliver Skøge i Byen, dine Sønner og Døtre skal falde for Sværd; din Jord skal udskiftes med Snor, og selv skal du dø på uren Jord. Og bort fra sin Jord skal Israel føres.«
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023