DNPS26: Apostlens Gerninger 25

1 Saa tiltraadte Festus sit Embede som Landshøvding, og tre Dage efter rejste han fra Kæsarea til Jerusalem.

2 Ypperstepræsteskabet og Jødernes første Mænd mødte da frem for ham og klagede over Paulus

3 og trængte ind paa ham og udbad sig den Gunst lige over for ham at lade ham hente til Jerusalem, mens de samtidig anstiftede Baghold for at slaa ham ihjel paa Vejen.

4 Festus svarede, at Paulus blev holdt i Forvaring i Kæsarea. Men han vilde selv rejse med det første.

5 De af jer, som har Magt og Myndighed, siger han saa, faar da rejse med derhen og anklage Manden, hvis der er noget galt, han har gjort.

6 Efter at have opholdt sig hos dem i højst otte til ti Dage, rejste han tilbage til Kæsarea, og Dagen efter indtog han Dommersædet og gav Befaling til at føre Paulus frem.

7 Da han kom tilstede, blev han omringet af de Jøder, der var kommen fra Jerusalem, og de fremførte mange og haarde Beskyldninger imod ham, som de ikke kunde bevise.

8 Men Paulus forsvarede sig med at sige, han havde hverken forsyndet sig mod Jødernes Lov eller mod Helligdommen eller mod Kejseren.

9 Festus, som gerne vilde sikre sig Jødernes Taknemlighed, svarede da med at sige til Paulus: Har du noget imod at rejse til Jerusalem og der lade denne Sag paakende for min Domstol?

10 Saa sagde Paulus: Jeg skyder mig ind for Kejserens Domstol. Der skal min Sag paakendes. Jeg har ikke gjort Jøderne noget, som du ret vel ved.

11 Har jeg saa Uret, og har jeg gjort noget, som fortjener Dødsstraf, saa vægrer jeg mig ikke ved at dø! Men hvis det de anklager mig for, ingenting er, saa kan ingen give mig bort til dem. Jeg skyder mig ind for Kejseren.

12 Efter at have talt med sit Raad svarede Festus da: Du har indanket din Sag for Kejseren. Du skal rejse til Kejseren.

13 Da nogen Dage var gaaet, kom Kong Agrippa og Bernike til Kæsarea og hilste paa Festus.

14 Da de havde opholdt sig der i længere Tid, forklarede Festus Kongen Sagen med Paulus: Der er en Mand, Feliks har efterladt sig som Fange, sagde han.

15 Ham optraadte Jødernes Ypperstepræstskab og Ældste som Anklagere imod, da jeg kom til Jerusalem, og krævede Dom over ham.

16 Dem svarede jeg, at det var ikke Skik blandt Romere at give nogen Mand bort, inden den anklagede havde Anklagerne for sig og Lejlighed til at forsvare sig mod Klagemaalet.

17 Da de saa samledes her, lod jeg det ikke vare længe, men satte mig Dagen efter til Doms og befalede at føre Manden frem.

18 Og saa havde de, da de traadte frem som hans Anklagere, ikke en eneste alvorlig Beskyldning at fremføre af det, jeg havde tænkt mig.

19 Men de havde nogen Tvistigheder med ham om deres egen Gudsdyrkelse og om en vis Jesus, som er død; men Paulus siger, han er levende.

20 Da jeg ikke kunde komme til Klarhed over Striden om de Ting, sagde jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og dér lade sig dømme om de Ting.

21 Da saa Paulus gjorde Paastand paa at holdes tilbage til den kejserlige Majestæts Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes i Forvaring, til jeg kunde faa ham sendt til Kejseren.

22 Agrippa siger til Festus: Jeg vilde ogsaa gerne selv høre den Mand. Du skal faa ham at høre imorgen, siger han.

23 Saa kom den næste Dag Agrippa og Bernike med stor Pragt, og de gik ind i Forhørssalen fulgte af højere Befalingsmænd og af Byens anseeligste Mænd. Og paa Festus’ Befaling førtes Paulus frem.

24 Saa siger Festus: Kong Agrippa og I alle, som er her med os tilstede! Her ser I ham, som Jøderne enstemmigt har ført Klagemaal over for mig baade i Jerusalem og her og raabt op om, at han burde ikke beholde Livet længere.

25 Jeg kunde nok skønne, at han ikke har gjort noget, han fortjener Døden for. Men da han selv har indanket sin Sag for den kejserlige Majestæt, saa har jeg besluttet at lade ham rejse.

26 Jeg har ikke noget bestemt at skrive til Herren om ham og har derfor ført ham frem for jer og i Særdeleshed for dig Kong Agrippa, for at jeg efter afholdt Undersøgelse kan have noget at skrive.

27 For den kalder jeg ikke ret kløgtig, som sender en Fange uden at angive de Beskyldninger, der rettes imod ham.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 11 Det første, jeg fortalte, Teofilos, handlede om alt det, Jesus i Gerning og Undervisning begyndte med, 2 indtil den Dag, da han blev hjemført, efter at han ved Helligaanden havde […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 21 Da Dagen kom til Pinsefesten, var de alle samlede paa åt Sted, 2 og saa kom der paa én Gang en Lyd fra Himlen som af et dybt Aandedrag, og det fyldte hele Huset, hvor de sad, 3 og […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 31 Ved Bedetiden, den niende Time, gik Peter og Johannes op i Helligdommen, 2 og der blev en Mand baaren hen, som var vanfør fra Fødselen af; ham plejede de daglig at lægge ved den Port […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 41 Mens de talte til Folket, kom Præsteskabet over dem og Anføreren for Helligdomsvagten og Sadukæerne, 2 dybt krænkede over, at de underviste Folket og forkyndte Opstandelsen fra de […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development