DNPS26: Markusevangeliet 14

1 To Dage efter var det Paaske og det usyrede Brøds Fest, og Ypperstepræsteskabet og de skriftlærde søgte Udvej til, hvordan de skulde gribe ham med List og slaa ham ihjel.

2 For de tænkte som saa: Ikke under Festen, for at der ikke skal blive Folkeuroligheder.

3 Mens han var i Betania i Simon den Spedalskes Hus og laa tilbords, kom der en Kvinde med en Alabasterkrukke med ægte kostbar Nardussalve og sønderbrød Krukken og hældte det ud over hans Hoved.

4 Det var der nogen, der ved sig selv var vrede over. Hvad skal det til, at den Salve er bleven ødt.

5 For den Salve kunde være solgt for over 300 Denarer og givet bort til de fattige. Og de skændte paa hende.

6 Men Jesus sagde: Lad hende selv om det. Hvorfor forstyrrer I hende. Hun har gjort en god Gerning imod mig.

7 For Fattigfolk har I altid hos jer, og dem kan I gøre vel imod, naar I vil. Men mig har I ikke altid.

8 Hun har gjort, hvad hun kunde. Hun har forud salvet mit Legeme til Begravelsen.

9 Sandelig siger jeg jer: Overalt hvor Glædesbudskabet forkyndes i hele Verden, skal der ogsal tales til hendes Minde om det, hun har gjort.

10 Saa gik Judas Iskarjot, han som var en af de tolv, til Ypperstepræsteskabet for at forraade ham til dem.

11 De blev glade ved at høre det og lovede at give ham Penge. Og saa søgte han Lejlighed til at forraade ham i et gunstigt øjeblik.

12 Paa den første af de usyrede Brøds Dage, da man slagtede Paaskelammet, siger hans Lærlinge til ham: Hvor vil du, vi skal gaa hen og træffe Forberedelser til, at du kan nyde Paaskemaaltidet?

13 Saa afsender han to af sine Lærlinge og siger til dem: Gaa ind i Byen, saa vil I møde en Mand, der bærer en Krukke Vand. Følg ham,

14 og hvor han gaar ind, der skal I sige til Husbonden, at Læreren siger: Hvor er mit Husrum, hvor jeg kan nyde Paaskelamrnet med mine Lærlinge?

15 Saa vil han selv vise jer en stor Loftsal udstyret med Tæpper, og der skal I dække op for os.

16 Saa gik Lærlingene ud og kom ind til Byen og fandt det, som han havde sagt dem, og de traf Forberedelser til Paaskemaaltidet.

17 Da det saa er blevet Aften, kommer han med de tolv.

18 Og som de ligger tilbords og spiser, siger Jesus: Sandelig siger jeg jer, at en af jer, som spiser med mig, vil forraade mig.

19 De begyndte at blive bedrøvede og siger til ham den ene efter den anden: Det er da vel ikke mig? En anden ogsaa: Da vel ikke mig?

20 Men han sagde til dem: Det er en af de tolv, den, som dypper sammen med mig i Fadet.

21 For Menneskesønnen gaar bort, som der staar skrevet om ham. Men ve det Menneske, der lader sig bruge til at forraade Menneskesønnen. Det havde været bedre for ham, den Mand, om han aldrig var bleven født.

22 Og under deres Maaltid tog han et Brød, velsignede og delte det og gav dem det og sagde: Tag det, det er mit Legeme.

23 Og saa tog han et Bæger, holdt Takkebøn og gav dem det, og de drak alle deraf.

24 Og saa sagde han til dem: Dette er mit Blod, Pagtblodet, som udgydes for mange.

25 Sandelig siger jeg jer, at jeg skal ikke mere drikke af Vinrankens Frugt, før paa den Dag, da jeg drikker en ny i Gudsriget.

26 Da de saa havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliehavebjerget.

27 Og saa siger Jesus til dem: I vil alle lade jer ménstøde (forarges). For der staar skrevet: Jeg vil ramme Hyrden, og saa skal Faarene splittes ad.

28 Men efter at jeg er opstaaet, gaar jeg forud for jer til Galilæa.

29 Peter sagde til ham: Om end alle andre lader sig mènstøde (forarges), saa gør jeg det ikke.

30 Saa siger Jesus til ham: Sandelig siger jeg dig, at idag, i denne samme Nat, før Hanen galer to Gange, vil du tre Gange sige dig løs fra mig.

31 Men endnu stærkere faldt hans Ord: Om end jeg maatte dø med dig, eaa vil jeg ikke sige mig løs fra dig. Det samme sagde ogsaa alle de andre.

32 Saa kommer de til en Avlsgaard, som hedder Getsemane, og saa siger han til sine Lærlinge: Sæt jer ned her, saalrenge jeg holder Bøn.

33 Og saa tager han Peter og Johannes og Jakob med sig. Og han blev greben af Rædsel og Gru.

34 Og saa siger han til dem: Min Sjæl er Døden nær af Sorg. Bliv nu her og hold Vagt.

35 Og saa gik han lidt længere frem og bøjede sig til Jorden og bad om at lade denne Stund gaa ham forbi, hvis det er muligt.

36 Abba — Fader — alt er muligt for dig. Lad dette Bæger gaa mig forbi. Dog ikke som jeg selv, men som du helst vil.

37 Saa kommer han og finder dem sovende, og saa siger han til Peter: Sover du Simon? Kan du ikke vaage en eneste Time?

38 Vaag og bed, for at I ikke skal komme i Fristelse. Aanden er villig nok, men den kødelige Natur er svag.

39 Saa gik han igen hen og bad og sagde det samme Ord.

40 Og da han vendte tilbage, fandt han dem igen sovende. For deres Øjne var saa tunge. Og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

41 Saa kommer han for tredie Gang og siger til dem : Sover I og hviler jer? Nu er det nok. Timen er slaaet. Nu forraades Menneskesønnen og gives Synderne i Vold.

42 Rejs jer, kom. Nu er han nær, som forraader mig.

43 Og straks, inden han havde udtalt, kommer Judas Iskarjot tilstede, en af de tolv og med ham en Skare med Sværd og med Knipler sendte af Ypperstepræsteskabet og de skriftlærde og de Ældste.

44 Forræderen havde givet dem et aftalt Tegn: Den, jeg kysser, havde han sagt, ham er det. Grib ham og bring ham sikkert bort.

45 Da han saa kom, gik han lige hen til ham, og han siger: Rabbi! og vilde kysse ham.

46 Da lagde de Haand paa ham og greb ham.

47 Men en af dem, der stod hos, drog Sværdet og ramte Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

48 Saa henvendte Jesus sig til dem og sagde: I er komne, som om det gjaldt en Røver, med Sværd og Knipler for at fange mig.

49 Jeg har daglig været hos jer og undervist i Helligdommen, og I greb mig ikke. Men Skrifterne skulde gaa i Opfyldelse.

50 Saa forlod de ham og flygtede alle.

51 Og der var en, et ungt Menneske, der var med i hans Følge, iført en Sindonkappe over det blotte Legeme.

52 Ham greb de, men han lod Kappen i Stikken og flygtede nøgen.

53 Saa førte de Jesus til Ypperstepræsten. Og hele Ypperstepræsteskabet og de Ældste og de skriftlærde samledes.

54 Og Peter fulgte efter ham paa Afstand helt ind i Ypperstepræstens Gaard. Og han sad sammen med Betjentene og varmede sig lige vendt mod Lyset.

55 Ypperstepræsteskabet og hele Raadet søgte da Vidnesbyrd mod Jesus for at faa ham slaaet ihjel. Men de fandt ikke noget.

56 For de var mange, der bar falsk Vidnesbyrd imod ham; men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.

57 Saa var der nogen, der traadte op og vidnede falsk imod ham.

58 Vi har hørt ham sige, sagde de: Jeg vil bryde det Tempel ned, som Hænder har rejst, og saa vil jeg paa tre Dage bygge et andet, som ikke er Hænders Værk.

59 Og ikke engang saadan var deres Vidnesbyrd overensstemmende.

60 Saa traadte Ypperstepræsten frem i Kredsen og spurgte Jesus Svarer du ingenting til det, de vidner imod dig?

61 Men han tav og svarede ingenting. Atter spurgte Ypperstepræsten ham: Er du den Salvede, den Velsignedes Søn?

62 Ja jeg er, sagde Jesus, og I skal faa Menneskesønnen at se siddende ved Almagtens højre Side og kommende med Himlens Skyer.

63 Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og siger: Hvad skal vi længere med Vidner?

64 I har hørt paa Gudsbespottelsen. Hvad er jeres Mening? De dømte ham alle skyldig til Døden.

65 Saa var der nogen, der begyndte at spytte paa ham og tilhylle hans Ansigt og slaa ham og sige til ham: Spaa’ Og Betjentene gik løs paa ham med Stokkeslag.

66 Mens Peter var dernede i Gaarden, kommer der en al Ypperstepræstens Piger,

67 og hun saa Peter varme sig og saa vist paa ham og siger saa: Du var ogsaa med ham fra Nasaret, Jesus.

68 Men han nægtede det og sagde: hvad du der siger, ved jeg ikke noget af og forstaar jeg ikke. Saa gik han ud i den ydre Gaard, og saa galede Hanen.

69 Men Pigen saa ham og begyndte igen at sige til de omkring staaende: Det er ogsaa en af dem.

70 Han blev ved og nægtede det igen. Og saa lidt efter sagde igen de omkring staaende til Peter: Jo vist er du en af dem. Du er jo ogsaa Galilæer.

71 Saa begyndte han at bande og sværge paa, at har kendte ikke den Mand, de talte om.

72 Og i det samme galede Hanen anden Gang. Saa kom Peter i Tanker om det Ord Jesus havde sagt til ham: Før Hanen to Gange galer, skal du tre Gange sige dig løs fra mig. Saa slog det ham, og han græd

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Markusevangeliet 11 Begyndelsen til Jesus Kristus' (Guds Søns) Glædesbudskab. 2 Se nu sender jeg min Engel foran dig, som skal bane Vejen for dig", som skrevet staar hos Profeten Jesaja: 3 „Hør, der […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 21 Efter at han var kommen tilbage til Kafarnaum, spurgtes det i Løbet af nogen Dage, at han var hjemme. 2 Saa strømmede der saa mange sammen, at der ikke længere var Plads til dem, ikke […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 31 Saa kom han igen ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand. 2 Og de passede paa ham, om han helbredte ham paa Sabbatsdagen, for at de kunde fure Klagemaal […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 41 Saa begyndte han igen at undervise ved Stranden, og der strømmer en usædvanlig stor Mængde sammen hos ham, saa han maatte gaa ombord i en Baad og sidde ude paa Søen. Og hele Forsamlingen […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development