1 I Ikonion gik de sammen ind i Jødernes Synagoge, og saadan tørte de Ordet, at en stor Mængde, baade Jøder og Hellener kom til at tro.
2 Men de Jøder, som ikke havde villet lade sig overbevise, ophidsede Hedningerne og satte ondt i dem imod Brødrene.
3 I lang Tid blev de saadan ved frit og uforbeholdent i Tillid til Herren, som gav sit Naadesord Vidnesbyrd ved gavmildt at lade Tegn og Undere ske under deres Hænder.
4 Saa kunde Byens Folk ikke blive enige. Det ene Parti holdt med Jøderne, det andet med Apostlene.
5 Men saa snart som Hedningerne og Jøderne med deres Øvrighed ikke mere kunde styre sig for at overfalde og stene dem,
6 gjorde de sig det klart og flygtede til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe og Omegnen,
7 ogsaa der optagne af at bringe Glædesbud.
8 I Lysta var der en Mand, der sad og havde ingen Magt i Fødderne og havde aldrig gaaet.
9 Han lyttede til, mens Paulus talte, og da Paulus ved at fæste Blikket paa ham kunde se, at han havde Tro, han kunde frelses ved,
10 hævede han Stemmen og sagde: Rejs dig op og staa ret paa Fødderne!
11 Og saa sprang han op og gik. Og hele den forsamlede Mængde, som saa, hvad Paulus gjorde, raabte højt paa Lykaonisk: Guderne er kommen ned til os i Menneskeskikkelse!
12 Og Barnabas kaldte de Zeus, men Paulus Hermes, da det var ham, der førte Ordet.
13 Og Præsten for den Zeus, der havde sit Sæde udenfor Byen, bragte Tyre og Blomsterkranse frem for Porten og vilde ofre sammen med Folkemængden.
14 Men da Apostlene, Barnabas og Paulus hørte det, sønderrev de deres Klæder, kastede sig ind i Folkemængden og raabte:
15 Folk dog, hvad gør I det for? Vi er ogsaa Mennesker under samme Vilkaar som I, og vi bringer jer et Glædesbud, at nu skal I vende jer fra disse Daarskaber til en levende Gud, som har skabt Himlen og Jorden og Havet og alt, hvad i dem er,
16 som, mens Slægter kom og gik, tillod alle Folkefærd at gaa deres egne Veje,
17 men har alligevel ikke ladt sig uden Vidnesbyrd gennem sine Velgerninger ved at give jer fra Himlen Regn og frugtbare Tider, ja fuldt op af Føde og Hjertensglæde.
18 Men det var næppe nok, at de ved at sige dette kunde afholde Mængden fra at ofre til dem.
19 Saa kom der Jøder til fra Antiokia og Ikonion, og de fik Mængden paa deres Side og stenede Paulus og slæbte ham udenfor Byen i den Tro, at han var død.
20 Men da Lærlingene slog Kreds om ham, stod han op og gik ind i Byen, og den næste Dag rejste han med Barnabas bort til Derbe.
21 Da de ogsaa havde bragt den By Glædesbud og taget adskillige til Lærlinge, vendte de tilbage til Lystra og Ikonion og Antiokia.
22 De indgød Lærlingene Fasthed i Sjælen og paamindede dem om at blive ved at tro og om, at vi maa gennem mange Trængsler for at komme ind i Guds-Riget.
23 Saa holdt de fra Menighed til Menighed Ældstevalg for dem, og under Bøn og Faste betroede de dem Herren i Vold, som de nu troede paa.
24 Da de saa var naaet igennem Pisidien, kom de til Pamfylien,
25 og efter at have talt om Ordet i Perge drog de ned til Attalia.
26 Derfra sejlede de saa til Antiokia, hvorfra de var givne Guds Naade i Vold til den Gerning, de havde udført.
27 Og da de kom der, sammenkaldte de Menigheden og fortalte, hvormeget Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Dør for Hedningerne til Tro.
28 Saa tilbragte de ikke saa kort Tid sammen med Lærlingene.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023