1 Derefter, da fjorten Aar var gaaet, drog jeg igen til Jerusalem sammen med Barnabas, og Titus havde jeg med.
2 Jeg rejste tilskyndet af en Aabenbaring, og jeg forelagde for dem — underhaanden, for de mest ansete — det Glædesbud, jeg endnu forkynder blandt Hedningerne, om jeg vel farer med Tant eller dengang gjorde saa.
3 Men ikke engang Titus, som var med mig og var Hellener, blev nødt til at lade sig omskære.
4 For de falske Brødres Skyld, som man havde faaet med ind, og som sneg sig ind for at holde Øje med den Frihed, vi nyder, den vi har i Kristus Jesus, for at trælbinde os,
5 lod vi os aldrig, ikke for en Time, noget paatvinge af dem, for at I skal blive ved at beholde den Sandhed hos jer, Glædes-budskabet indeholder.
6 Men fra deres Side, som anses for at være noget stort — hvad de saa dengang var, bryder jeg mig ikke om; Gud regner ikke med Personsanseelse — de mest ansete altsaa havde ingenting at føje til,
7 men tvertimod, da de saa, at det var blevet mig betroet at bringe de uomskaarne deres Glædesbudskab ligesom Peter de omskaarne,
8 og den, som havde rustet Peter med Kraft til Omskærelsens Apostelkald jo ogsaa havde rustet mig med Kraft til Hedningernes Bedste,
9 og da de erkendte den Naade, der var mig given, saa gav de, der holdtes for Grundpiller, Jakob og Kefas og Johannes mig og Barnabas Samfundshaandslag, for at vi skulde gaa til Hedningerne og de til Omskærelsen.
10 Kun skulde vi tænke paa de fattige, og netop det gjorde jeg mig Umage for.
11 Men da Kefas kom til Antiokia, imødegik jeg ham aabenlyst, fordi han unægtelig havde Uret.
12 Førend der kom nogen fra Jakob, spiste han nemlig sammen med Hedningerne. Men da de kom, forstilte han sig og holdt sig for sig selv, af Frygt for dem, der hørte til Omskærelsen.
13 Og tillige med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa endog Barnabas lod sig rive med af deres Hykleri.
14 Men da jeg saa, at de ikke holdt sig paa den lige Vej med Glædesbudskabets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Nærværelse: Naar du, som er Jøde, lever efter hedensk og ikke efter jødisk Skik, hvor kan du saa tvinge Hedningerne til at leve paa jødisk?
15 Vi som er Syndere af jødisk Rod og ikke af Hedningeæt,
16 men ved, at man bliver ikke frikendt som Følge af Lovgerninger, men kun af Kristus-Jesus-Tro, vi har ogsaa troet paa Krisus Jesus for at blive frikendte som Følge af Kristustro og ikke af Lovgerninger. For der er ikke en eneste Sjæl, der bliver frikendt som Følge af Lovgerninger.
17 Hvis vi da selv synder ved at ty til Kristus om Frifindelse, saa staar jo Kristus — bevar os vel — i Syndens Tjeneste.
18 For naar jeg bygger det op igen, som jeg selv har brudt ned, saa godtgør jeg jo selv, at jeg har forset mig.
19 Jeg er jo gennem Lov død for Lov, for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus.
20 Det er ikke mere mig selv, der lever Livet, det er Kristus, der lever det i mig. Hvad jeg nu lever legemligt, lever jeg i Guds Søns Tro, han som af Kærlighed gav sig selv for mig,
21 Jeg ringeagter ikke Guds Naade. Men hvis Lov kan føre til Frifindelse, saa er aabenbart Kristus død for ingenting.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
