1 Der var en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Centurion af den saakaldte italienske Afdeling.
2 Han var from og frygtede Gud med hele sit Hus, meget gavmild mod Folket og bad stadig til Gud.
3 Han saa i et Syn livagtigt —det var om ved den niende Time paa Dagen — en Guds Engel, der kom ind til ham og sagde: Kornelius! —
4 men han stirrede paa ham og blev ængstelig og sagde: Hvad er der Herre? — Nu mindes Gud dine Bønner og din Gavmildhed, sagde han til ham.
5 Saa send da Folk til Joppe for at hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 Han bor som Gæst hos en vis Simon Garver, som har sit Hus ved Stranden.
7 Da saa Englen, der havde talt med ham, for bort, hidkaldte han to af sine Husfolk og en from Soldat af dem, der havde Vagt hos ham,
8 fortalte dem det hele og sendte dem til Joppe.
9 Den næste Dag, mens de paa deres Vandring nærmede sig til Byen, gik Peter op paa Taget for at holde Bøn ved den sjette Time.
10 Saa blev han meget sulten og ønskede at nyde noget, men mens det blev lavet til, kom der en Henrykkelse over ham,
11 og han kan se Himlen aaben og et Redskab som en stor Dug dale ned mod Jorden fastholdt ved de fire Hjørner,
12 og deri var alle mulige firføddede Dyr og Jordens Kryb og Himlens Fugle,
13 og en Stemme lød til ham: Kom Peter, slagt og spis!
14 Men Peter sagde: Paa ingen Maade, Herre, for jeg har aldrig spist noget vanhelligt og urent.
15 Og anden Gang lød det igen til ham: Hvad Gud har renset, skal du ikke gøre til vanhelligt.
16 Tre Gange skete det, og saa blev Redskabet straks igen løftet op til Himlen.
17 Idet nu Peter var i Tvivl med sig selv om, hvad Meningen var med det Syn, han havde set, saa har netop de Mænd, Kornelius havde afsendt, spurgt sig frem til Simons Hus og stod for Døren
18 og kaldte og hørte sig for, om Simon med Tilnavnet Peter var der som Gæst tilhuse.
19 Da sagde Aanden til Peter, mens han overvejede Synet: Nu er der netop Folk, som søger dig.
20 Men kom og gaa ned og gaa med dem uden Betænkning, for det er mig, der har sendt dem.
21 Saa gik Peter ned og sagde til Mændene: Det er netop mig, I søger. Hvad er Grunden til jeres Komme?
22 Centurionen Kornelius, sagde de, en ærlig og gudfrygtig Mand med et godt Omdømme fra hele Jødefolkets Side, fik af en hellig Engel Varselsord om at sende Bud efter dig og faa dig med hjem for at faa noget at høre, du har at sige.
23 Saa bød han dem indenfor som sine Gæster, og den følgende Dag brød han op og drog bort med dem, og nogen af Brødrene fra Joppe fulgte med ham.
24 Den næste Dag kom de til Kæsarea, hvor Kornelius ventede dem og havde samlet sin Slægt og de nærmeste Venner.
25 Da saa Peter gik ind, kom Kornelius ham imøde og kastede sig ned for hans Fødder og gjorde Knæfald.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: Staa op, jeg er ogsaa et Menneske.
27 Under Samtale med ham kom han saa ind og finder mange samlede.
28 I ved godt, sagde han til dem, hvor stridende det er mod Skik og Brug for den, der er Jøde, at holde Samkvem med og gaa ind til den, som ikke er det. Men mig har Gud vist, at jeg ikke skal kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvendinger, da der kom Bud efter mig. Saa udbeder jeg mig da Oplysning om, hvad Meningen er med, at I har ladet mig hente?
30 Det er nu, sagde Kornelius, fire Dage siden, at jeg holdt min Bøn ved den niende Time i mit Hjem. Med et stod der da en Mand for mig i skinnende hvid Klædning,
31 og han siger: Kornelius, nu mindes Gud din Tilbedelse og din Gavmildhed.
32 Saa send da Bud til Joppe, og bed Simon med Tilnavnet Peter om at følge med tilbage; han bor som Gæst i Simon Garvers Hus ved Stranden.
33 Saa lod jeg da straks gaa Bud til dig, og det er velgjort af dig at komme. Saa er nu alle vi her for Gud tilstede for at høre alt, hvad du har faaet Befaling til fra Herren.
34 Da udbrød Peter: I Sandhed, det forstaar jeg, at hos Gud gælder ingen Personsanseelse;
35 men kærkommen er ham i ethvert Folk den, som frygter ham og i Gerningen fremmer, hvad Ret er.
36 Det Ord, han har sendt Israels Sønner med Glædesbud om Fred ved Jesus Kristus — han er alles Herre —
37 I kender det nok, det der er bragt paa Tale over hele Judæa, opkommet fra Galilæa efter den Daab, Johannes forkyndte:
38 Jesus ham fra Nasaret, hvordan Gud salvede ham med Helligaand og Kraft, han som gik fra Sted til Sted og gjorde vel og helbredte alle dem, som Djævelen holdt i Tvang. For Gud var med ham.
39 Og vi er Vidner til alt, hvad han gjorde i Judæernes Land og i Jerusalem, ham som de tog Livet af hængt paa et Træ —
40 Ham opvakte Gud paa den tredje Dag og gav, at han aabenlyst lod sig se —
41 ikke for hele Folket, men for Vidner efter Guds Valg, for os, som spiste og drak med ham efter hans Opstandelse af Døde.
42 Og han paalagde os at udraabe for Folket og højtidelig stadfæste, at han er den, Gud har bestemt til Dommer over levende og døde.
43 Ham giver alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, faar Syndsforladelse ved hans Navn.
44 Mens Peter endnu talte disse Ord, nedlod Helligaanden sig over alle dem, der hørte Ordet,
45 og de troende af Omskærelsen, alle de, der var komne med Peter, blev overraskede over, at Helligaandens Gave ogsaa blev udøst over Hedningerne.
46 For de hørte dem føre Tungemaalstale og prise Gud. Da sagde Peter dertil:
47 Kan vel nogen forholde dem Vandet og formene dem at blive døbte, der har faaet Helligaanden ligesom vi.
48 Saa bød han dem i Jesus-Kristus-Navnet at lade sig døbe. Derefter bad de ham om at blive nogen Tid.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
