DNPS26: Matthæusevangeliet 13

1 Samme Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.

2 Og talrige Skarer flokkedes om ham, saa han maatte gaa ombord i et Fartøj og sætte sig der. Og hele Forsamlingen stod paa Strandbredden.

3 Og saa talte han meget til dem i Lignelser: Saamanden, ser I, gik ud at saa.

4 Og alt som han saaede, faldt noget henad Vejen, og saa kom Fuglene og aad det.

5 Noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord, og det kom snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.

6 Men alt som Solen steg, fik det det for hedt, og saa visnede det, ‘ fordi det manglede Rod.

7 Noget igen faldt i Tislerne, og Tislerne overgroede og kvalte det.

8 Noget igen faldt i den gode Jord og bar Frugt, dels hundrede, dels treds, dels tredive; Fold.

9 Den som Øre har, høre efter!

10 Saa kom Lærlingene hen og sagde til ham: Hvorfor taler du til dem i Lignelser?

11 Jer er det givet, svarede han, at kende Himlenes Riges ‘ Hemmeligheder. De andre er det ikke givet.

12 For den som har, ham skal der gives mere og mere rigeligt. Men den ° som ikke har, ham skal ogsaa det, han har, fratages!

13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de ser, men ser ingenting, hører, men hører ingenting og heller ingenting forstaar.

14 Saa opfyldes for dem Jesajas’ Profeti: Hører I, saa hør uden at fatte. Ser I, saa se uden at se noget. Sløvt blev jo dette

15 Folks Hjerte og tunghørige dets Øren, og Øjnene aabnede de ikke, for ej med Øjne at se og ej med Øren at høre og ej med Hjertet at fatte og omvende sig, saa jeg kan læge dem.

16 Men lykkelige er I, for jert Øje ser, og jert Øre hører.

17 Sandelig siger jeg jer, at mange Profeter og fromme har higet efter at se det, I ser, men ikke set det, og høre det, I hører, men har ikke hørt det.

18 Saa hør da I den Lignelse om Saamanden:

19 Naar nogen hører Rigets Ord, men ikke forstaar det, saa kommer altid den onde og raner det, der er saaet i hans Hjerte. Det er den, som er saaet hen ad Vejen.

20 Og det, der er saaet paa Stengrund, er dem, som hører Ordet og straks tager imod det med Glæde.

21 Men der er ingen Rod ved det. Det varer ikke længe. Kommer der Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, saa lader han sig straks ménstøde (forarge).

22 Og det, der er saaet mellem Tislerne, det er den som hører Ordet, men timelig Bekymring og Rigdoms Skuffelser kvæler Ordet, saa han bliver uden Frugt.

23 Men det der er saaet i den gode Jord, det er den, som hører Ordet og fatter det ret, og han bærer Frugt, en hundrede, en treds, en tredive Fold.

24 En anden Lignelse gav han dem at gemme paa: Himlens Rige, sagde han, lignes ved en Mand, som har saaet god Sæd i sin Mark.

25 Men saa kom hans Fjende, mens Folk sov, og saaede Vildgræs mellem Hveden og gik bort igen.

26 Da saa Sæden skød Aks og satte Kærne, kendtes ogsaa Vildgræsset.

27 Saa kom Husbondens Folk hen og sagde til ham: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark. Hvor har den da Vildgræsset fra?

28 Det har en fjendtlig sindet Mand gjort, sagde han til dem. Folkene siger til ham: Vil du da ikke, at vi skal gaa hen og samle det fra?

29 Det skal I ikke, siger han, for at I ikke skal rykke Hveden op med, naar I luger Vildgræsset fra.

30 Lad kun begge Dele gro sammen til Høsten. Saa siger jeg i Høstens Tid til Høstfolkene: Sank først Vildgræsset fra, og bind det i Knipper for at brænde det. Men bring Hveden til mit Forraadskammer.

31 Endnu en Lignelse gav han dem at gemme paa: Himlenes Rige. sagde han, ligner et Sennepskorn, som en Mand ‘ tog og saaede i sin Mark.

32 Det er det mindste af alt det, der saaes. Men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver til et Træ, og Himlens Fugle kommer og bygger Rede i dets Grene.

33 Endnu en Lignelse sagde han dem: Himlenes Rige ligner en Surdejg, som en Kone tog og lod blive borte i tre Maal Mel, til det hele blev syret.

34 Alt dette talte Jesus i Lignelser til den forsamlede Mængde, og uden Lignelse talte han ingenting til dem,

35 for at det skulde gaa i Opfyldelse, som er talt gennem Profeten Jesaja, som siger: Jeg vil lade min Mund udbryde med Lignelser, jeg vil udtale det, der lige fra Skabelsen har været skjult.”

36 Saa forlod han Forsamlingen og gik ind i Huset. Og saa kom Lærlingene hen til ham og sagde: Forklar os Lignelsen om Vildgræsset i Marken.

37 Han svarede: Den som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen.

38 Marken er Verden. Den gode Sæd, det er Rigets Børn: Men Vildgræsset er det ondes Børn.

39 Fjenden, som saaede det, er Djævelen. Høsten er Tidsalderens Afslutning. Høstfolkene er Engle.

40 Som Vildgræsset sankes sammen og brændes paa Baal, saadan vil det altsaa gaa ved Tidsalderens Afslutning.

41 Menneskesønnen vil sende sine Engle ud, og saa vil de rydde bort af hans Rige alt det, der volder Ménstød (Forargelse), og dem som gaar Lovløshedens Ærende,

42 og dem kaster de i Opbrændingsovnen. Der er det, der vil fældes Taarer og skæres Tænder.

43 Da skal de fromme skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øre, høre efter!

44 Himlenes Rige ligner en Skat skjult i Agerjorden. Den fandt en Mand, og han skjulte den, og. saa gaar han af Glæde over den hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Ejendom.

45 Atter ligner Himlenes Rige en Mand, som rejste rundt og søgte smukke Perler og saa,

46 da han havde fundet en enkelt meget kostbar Perle, har han gaaet hen og solgt alt, hvad han ejede, og saa købte han den.

47 Atter ligner Himlenes Rige et Vod, som blev kastet i Søen og samlede sammen alt og hvert.

48 Da det saa var fuldt, slæbte de det op paa Stranden og satte sig og samlede det, der duede, i Kar, men det, der ikke duede, kastede de bort.

49 Saadan skal det gaa ved Tidsaldrens Afslutning. Englene skal drage ud og skille de onde ud fra de fromme

50 og kaste dem i Opbrændingsovnen. Der er det, der fældes Taarer og skæres Tænder.

51 Har I forstaaet dette altsammen? De siger til ham: Ja.

52 Han siger til dem: Deraf kommer det, at enhver lærd, som er oplært; for Himlenes Rige, er at ligne ved en Husbonde, der henter frem af sit Forraad nyt og gammelt.

53 Da Jesus var kommen til Ende med disse Lignelser, flyttede han bort derfra.

54 Og saa kom han til sit Fædrenehjem og underviste dem i deres Synagoge, saa de blev slagne af Forundring og sagde: Hvor har han den Visdom fra og de Magtytringer?

55 Er det ikke Bygmesterens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

56 Og har vi ikke alle hans Søstre hos os? Hvor har han da alt det fra.

57 Og de tog Ménstød (Forargelse) af ham. Men Jesus sagde til dem: En Profet er ingensteds saa ringeagtet som i sin egen Fødestavn og sit Hjem.

58 Og der gjorde han ikke mange mægtige Gerninger for deres Vantros Skyld.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matthæusevangeliet 11 Jesus Kristus, Davids Søns, Abrahams Søns, Saga. 2 Abraham blev Fader til Isak, Isak til Jakob, Jakob til Juda og hans Brødre. 3 Juda blev ved Tamar Fader til Fares og Sara. Fares […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 21 Efter at Jesus var født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes' Dage, viste der sig i Jerusalem Vismænd fra Østerland, 2 som sagde: Hvor er Jødernes nyfødte Konge? For vi har set hans […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 31 Ved den Tid kommer Døberen Johannes og udraaber i Judæas Ørk: 2 Omvend jer, for Himlenes Rige er nær! 3 For det er ham, Profeten Jesaja har talt om med de Ord: Hør, der er en der […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 41 Da førtes Jesus af Aanden ud i Ørken for at blive fristet af Djævelen. 2 Og efter at han havde fastet i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter led han omsider Sult, 3 Og saa kom […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development