1 Der var en Mand ved Navn Ananias, som i Forening med sin Hustru Saffeira solgte en Ejendom.
2 Noget af Betalingen listede han tilside med sin Hustrus Vidende, og en Del kom han med og overdrog det til Apostlene.
3 Men Peter sagde: Ananias! Hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte med det at lyve for Helligaanden og liste tilside af Gaardens Værdi?
4 Kunde du ikke beholde den, da du havde den, og havde du ikke efter Salget Raadighed derover? Hvor kunde du dog komme i Tanker om at bære dig saadan ad? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud?
5 Da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og døde til Forfærdelse for alle dem, der hørte paa det.
6 De unge stod da op, svøbte ham ind, bar ham ud og begravede ham.
7 Omtrent 3 Timer senere kom ogsaa Konen ind tiden at ‘vide, hvad der var sket.
8 Saa spurgte Peter sig videre for hos hende: Sig mig, har I skilt jer ved Gaarden for den Pris? Ja, for den Pris, sagde hun.
9 Men saa sagde Peter til hende: Hvorfor er I dog bleven enige om at prøve paa at narre Herrens Aand? De, som har begravet din Mand, har Foden paa Dørtærskelen, de skal ogsaa bære dig ud.
10 I det samme faldt hun om for hans Fødder og døde. Da de unge kom ind, fandt de hende død, og de bar hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
11 Og hele Menigheden og alle de, der hørte dette, blev stærkt rystede.
12 Der skete ved Apostlenes Hænder mange Tegn og Varsler i Folket, og de var alle enige om at holde sig samlede I Salomons Søjlegang.
13 Af de andre var der ingen, der vovede at gaa sammen med dem; men Folket saa op til dem,
14 og mere og mere føjedes der til Herren troende, baade Mænd og Kvinder i Skarevis.
15 Det gik saa vidt, at man endog kom paa Gaderne med de syge og lagde dem paa Feltsenge og Hvilebænke, for at, naar Peter kom, blot hans Skygge skulde falde paa en af dem.
16 Ja selv fra Byerne i Omegnen af Jerusalem kom de, saa mange som de var, bærende paa syge og saadanne, som plagedes af urene Aander, og dem alle blev der ydet Lægedom.
17 Da satte Ypperstepræsten sig i Bevægelse og alle hans Tilhængere, det er Saddukæernes Parti; de blev meget ivrige paa det
18 og lagde Haand paa Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.
19 Men ved Nattetid aabnede en Herrens Engel Fængselsdørene, førte dem ud og sagde:
20 Gaa hen og træd op og tal i Helligdommen for Folket alt, hvad det Liv har paa Tungen.
21 Det rettede de sig efter, gik ved Daggry ind i Helligdommen og underviste. Saasnart som Ypperstepræsten og hans Tilhængere kom tilstede, sammenkaldte de Raadet og hele Forsamlingen af Israliternes Ældste og sendte Bud til Fængslet for at hente dem.
22 Men Betjentene, som kom derhen, fandt dem ikke i Fængslet. Saa vendte de tilbage og meldte:
23 Fængslet fandt vi helt forsvarligt lukket, sagde de, og Vagtposterne staaende ved Dørene, men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.
24 Da Anføreren for Tempelvagten og Ypperstepræsten hørte det, kunde de ikke gøre sig klart om dem, hvad det skulde føre til.
25 Og saa kom der en og fortalte dem: De Mænd, I satte i Fængsel, de staar nu i Helligdommen og underviser Folket.
26 Saa gik Anføreren med Betjentene hen og hentede dem, ikke med Magt, for de var bange for, at de skulde blive stenede af Folket.
27 Men de bragte dem og førte dem frem for Raadet. Saa spurgte Ypperstepræsten dem:
28 Havde vi ikke, sagde han, bestemt forbudt jer at undervise med dette Navns Nævnelse, og der har I fyldt hele Jerusalem med jeres Lære og vil lade os undgælde for det Menneskes Blod.
29 Men Peter og Apostlene svarede: Man bør snarere vise Lydighed mod Gud end mod Mennesker.
30 Vore Fædres Gud oprejste Jesus, ham som I tog Livet af og hængte paa Træ.
31 Ham har Gud ophøjet ved sin højre Haand som Folkehøvding og Frelser for at give Israel Bod og Syndsforladelse,
32 og vi er Vidner om, hvad vi her siger, og Helligaanden med, som Gud har givet dem, der viser ham Lydighed.
33 Det kunde de ikke taale at høre og vilde slaa dem ihjel.
34 Da var der en, der rejste sig i Raadet, en Farisær ved Navn Gamaliel, en Lovlærer højagtet i hele Folket. Han bød, at Mændene skulde føres udenfor et Øjeblik,
35 og saa sagde han til dem: Israliter, tag jer i Vare med disse Mænd for, hvad I er i Færd med at gøre.
36 For før disse Dage opstod Teudas og gav sig ud for at være noget, og til ham sluttede sig et Antal af 400 Mænd. Men han blev ryddet af Vejen, og saa skiltes alle de ad, som havde ladet sig lede af ham, og det blev ikke til noget.
37 Efter ham opstod Judas fra Galilæa i Folketællingens Tid og fik et Folkeparti over paa sin Side. Han omkom ogsaa, og saa splittedes alle de ad, som havde ladet sig lede af ham.
38 Ogsaa om dette her, siger jeg jer: Kom ikke disse Mennesker for nær, og lad dem fare. For skulde dette i Itaad eller i Daad være Menneskeværk, saa bliver det til ingenting,
39 men er det Guds Værk, vil I ikke kunne gøre det til ingenting. Og blot I saa ikke endda kommer i Strid med Gud. De rettede sig efter ham,
40 lod Apostlene kalde, gav dem Prygl og forbød dem at tale under JesusNavnets Nævnelse og lod dem gaa.
41 Da gik de glade bort fra Raadet, fordi de var bleven agtede værdige til at skamskændes for Navnets skyld.
42 Og hver Dag blev de ved uden Ophør i Helligdommen og i Hjemmene at undervise og bringe Glædesbuddet: Jesus er den Salvede.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023