DNPS26: Matthæusevangeliet 10

1 Saa kaldte han sine tolv Lærlinge til sig og gav dem Myndighed over urene Aander, saa de kunde drive dem ud og helbrede hver Sygdom og Svaghed.

2 Dette er Navnene paa de tolv Apostle: Først Simon, som kaldes Peter, og hans Broder Andreas, saa Jakob Sebedaios’ Søn og hans Broder Johannes,

3 Filippos og Bartolomaios, Tomas og Tolderen Mattaios, Jakob Alfaios’ Søn og Lebbaios,

4 Simon Kananaios og Judas Iskarjot, den samme som forraadte ham.

5 Disse tolv sendte Jesus ud og gav dem følgende Paalæg: I skal ikke slaa ind paa Vejen til Hedningene og ikke søge ind i nogen Samariterby,

6 Gaa hellere til de tabte Faar, der hører til Israels Hus.

7 Paa jeres Vandring skal I udraabe, at Himlenes Kongerige er nær.

8 Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde Aander. I har faaet det for ingenting. Giv det for ingenting.

9 I skal hverken forsyne jer med Guld eller Sølv eller Kobbermønt til at have i jeres Bælte,

10 ikke med en Pose at gaa med, ikke med to Sæt Undertøj, ikke med Fodtøj, ikke med Vandringsstav. For Arbejderen er sin Føde værd.

11 Naar I kommer ind i en By eller Landsby, skal I altid spørge jer for om, hvem der paa det Sted er det værd, og bliv saa der, til I drager bort.

12 Og naar I kommer ind i Huset, skal I hilse paa det,

13 og er det Hus værdigt dertil, da komme jeres Fred til at hvile over det! Men skulde det ikke være værdigt dertil, saa vende jeres Fred tilbage til jer selv!

14 Og er der en, som ikke tager imod jer og ikke hører paa de Ord, I har at føre, saa skal I ryste Støvet ‘af jeres Fødder, naar I forlader det Hus eller den By.

15 Sandelig siger jeg jer: Naar en Dag Dommen fældes, skal det gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere end den By.

16 Mærk vell Jeg sender jer ud som Faar midt iblandt Ulve. Saa bliv da snilde som Slangerne og rænkeløse som Duerne.

17 Men tag jer i Agt for Menneskene. For de vil give jer Raadsforsamlinger i Vold, og i deres Synagoger vil de piske jer.

18 Og I vil blive førte frem for Landshøvdinger og Konger for min Skyld til et Vidnesbyrd for dem og for Hedningerne.

19 Men naar de lader jer gribe, saa lad det ikke trykke jer, hvad I skal faa at sige, eller hvordan. For det skal i den samme Stund gives jer, hvad I skal sige.

20 For det er ikke jer der taler, men jeres Faders Aand, som taler i jer.

21 Broder skal udlevere Broder til Dødsstraf og Fader sit Barn, og Børn skal rejse sig mod Forældre og slaa dem ihjel,

22 og I skal være ilde sete af alle for mit Navns Skyld. Men den, der bliver urokkelig til det sidste, skal blive frelst.

23 Men naar de forfølger jer i denne By, saa fly til den næste. For jeg siger jer sandelig: I skal ikke blive færdige med Byerne i Israel, før Menneskesønnen kommer.

24 Ingen Lærling er hævet over sin Lærer og ingen Træl over sin Herre.

25 Lærlingen maa nøjes med at blive ligestillet med sin Lærer og Trællen med sin Herre. Har de kaldt Husbonden Beelsebul, hvor meget mere da ikke hans Husfolk?

26 I skal slet ikke være bange for dem. For der er ikke det, der dølges, som jo skal komme for Dagen, og ikke det, der holdes hemmeligt, som jo skal blive vitterligt.

27 Hvad jeg siger jer, naar det er mørkt, skal I sige, naar det er lyst, og hvad der hviskes jer i Øret, raab det ud fra Tagene.

28 Og I skal ikke være bange for dem, der slaar Legemet ihjel, men ikke kan slaa Sjælen ihjel. Saa skal I hellere være bange for den, der kan lægge baade Sjæl og Legeme øde i Gehenna.

29 Sælges ikke to Spurve for en Skilling, og ikke en af dem falder til Jorden uden jeres Faders Minde.

30 Ja endda alle jeres Hovedhaar er talte.

31 I skal slet ikke være bange. I gælder mere end mange Spurve.

32 Enhver, som kendes ved mig overfor Menneskene, vil jeg da ogsaa vedkende mig overfor min Fader i Himlene.

33 Men den, som vægrer sig ved at kendes ved mig overfor Menneskene, ham vil jeg ogsaa vægre mig ved at kendes ved overfor min Fader i Himlene.

34 I maa ikke tro, at jeg er kommen for at bringe Jorden Fred. Jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men dragne Sværd.

35 For jeg er kommen for at sætte op imod hinanden Mand mod sin Fader og Datter mod sin Moder og Brud mod sin Mands Moder,

36 og til Fjender skal en Mand faa sine egne Husfolk.

37 Den, som holder mere af Fader eller Moder ond mig, er mig ikke værd, og den, som holder mere af Søn eller Datter end mig, er mig ikke værd.

38 Og den, som ikke løfter sit Kors og slutter sig til mig, er mig ikke værd.

39 Den som finder sit Liv, skal miste det, og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.

40 Den som tager imod jer, tager imod mig, og den som tager imod mig, tager imod den, som har sendt mig.

41 Den som tager imod en Profet, for at det skal komme en Profet tilgode, skal faa en Profets Løn, og den som tager imod en from Mand, for at det skal komme en from tilgode, skal faa en from Mands Løn.

42 Og den som giver en eneste af disse smaa et Bæger koldt Vand, kun for at det skal komme en Lærling tilgode sandelig siger jeg jer: Han skal ikke miste sin Løn.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matthæusevangeliet 11 Jesus Kristus, Davids Søns, Abrahams Søns, Saga. 2 Abraham blev Fader til Isak, Isak til Jakob, Jakob til Juda og hans Brødre. 3 Juda blev ved Tamar Fader til Fares og Sara. Fares […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 21 Efter at Jesus var født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes' Dage, viste der sig i Jerusalem Vismænd fra Østerland, 2 som sagde: Hvor er Jødernes nyfødte Konge? For vi har set hans […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 31 Ved den Tid kommer Døberen Johannes og udraaber i Judæas Ørk: 2 Omvend jer, for Himlenes Rige er nær! 3 For det er ham, Profeten Jesaja har talt om med de Ord: Hør, der er en der […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 41 Da førtes Jesus af Aanden ud i Ørken for at blive fristet af Djævelen. 2 Og efter at han havde fastet i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter led han omsider Sult, 3 Og saa kom […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development