1 Mens de talte til Folket, kom Præsteskabet over dem og Anføreren for Helligdomsvagten og Sadukæerne,
2 dybt krænkede over, at de underviste Folket og forkyndte Opstandelsen fra de døde i Jesus.
3 Og de lagde Haand paa dem og satte dem i Forvaring til næste Dag. For det var Aften allerede.
4 Men mange af dem, som havde hørt Ordet, blev troende, og Mændenes Antal løb op til fem tusinde.
5 Den næste Dag samledes til Møde i Jerusalem deres Myndigheder og de Ældste og de Skriftlærde og
6 Ypperstepræsten Annas og Kajafas og Johannes og Aleksandros og alle de, der var af ypperstepræstelig Slægt,
7 og de stillede dem frem midt i Kredsen og spurgte dem ud: Med hvilken Magt eller i hvis Navn har I gjort dette?
8 Da sagde Peter til dem fyldt af Helligaand: I Folkets Overordnede og Ældste!
9 Naar vi idag forhøres angaaende en Velgerning mod et svageligt Menneske om, hvorved han er bleven hjulpen,
10 saa skal det være jer alle vitterligt og hele Israels Folk med, at ved Jesus Kristus fra Nasarets Navn, ham I korsfæstede men Gud opvakte af Døde — ved det staar han jer sund og rask for Øje.
11 Han er Stenen vraget af jer, som bygger Hus, men bleven til Topsten i Tinden.
12 Og Frelsen faas ikke ved nogensomhelst anden. Det og ikke noget andet Navn under Himlen er blandt Mennesker givet til, at vi derved skal frelses.
13 Da de nu kunde se, hvor frimodige Peter og Johannes var, og skønnede, at det var jævne og ulærde Mænd, undrede de sig derover, og de kendte dem ogsaa som Ledsagere af Jesus.
14 Og da de tilmed saa Manden staa helbredet hos dem, havde de ikke noget at sige dertil.
15 Saa bød de, at de skulde gaa ud uden for Raadsforsamlingen, og raadførte sig saa med hverandre:
16 Hvad skal vi gøre ved disse Mennesker, sagde de, for et umiskendeligt Tegn er der sket ved dem aabenlyst for alle dem, der bor i Jerusalem, og vi kan ikke nægte det.
17 Men for at det ikke skal komme videre ud blandt Folket, saa lad os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske med det Navns Nævnelse.
18 Saa kaldte de dem ind og paalagde dem aldeles ikke at lade sig høre eller give Undervisning med Jesusnavnets Nævnelse.
19 Men Peter og Johannes svarede dem: Om det er Ret overfor Gud hellere at lyde jer end Gud, det faar I dømme om.
20 For vi kan ikke andet end tale om, hvad vi har set og hørt.
21 Men de truede dem endnu mere og slap dem saa løs, da de ikke skønnede, hvordan de skulde komme afsted med at straffe dem for Folkets Skyld. For alle priste Gud for det, der var sket.
22 Den Mand, som dette Helbredelsestegn var sket med, var nemlig mere end 40 Aar gammel.
23 Da de var bleven løsladte, kom de til deres egne og fortalte alt det, som Ypperstepræsteskabet og de Ældste havde sagt til dem.
24 Og da de hørte det, raabte de alle som en til Gud: Husets Herre! Du som har skabt Himlen og Jorden og Havet og alt, hvad i dem er,
25 du som ved din Tjener Davids Mund har sagt:
26 „Hvorfor fnyste Hedninger, og Folk tog sig for, hvad der ikke fører til noget. Jordens Konger rejste sig, og Herskere sluttede sig sammen mod Herren og mod hans Salvede.” –
27 Ja de har i Sandhed sluttet sig sammen her i Staden mod din hellige Tjener Jesus, som du har salvet — Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningefolk og Israels Stammer —
28 for at gøre alt det, din Haand og din Hensigt havde forud bestemt til at komme.
29 Og som det nu er, Herre, hold Øje med deres Trusler, og giv dine Husfolk at tale dit Ord med Frimodighed
30 ved at række din Haand ud til Lægedom og lade Tegn og Varsler ske ved Jesus din hellige Tjeners Navn.
31 Og da de havde bedt, bævede Stedet, hvor de var samlede, og de fyldtes alle med Helligaanden og talte om Gudsordet med Frimodighed.
32 Alle de mange troende havde ét Hjerte og én Sjæl, og der var ikke en, der kaldte noget af det, de havde, deres eget, men de var fælles om alt.
33 Og med stor Styrke aflagde Apostlene Vidnesbyrd om Jesus Kristus’, Herrens Opstandelse og alle var de meget afholdte.
34 Der var helleringen nødlidende iblandt dem, for alle de, der var Gaard eller Husejere, solgte det og kom med det, de fik for, hvad de solgte,
35 og overdrog Apostlene det, og saa uddeltes det til enhver, eftersom nogen trængte dertil.
36 Josef, som Apostlene gav Tilnavnet Barnabas, det betyder Trøstesøn — en Levit født paa Kypern,
37 havde en Ejendom og solgte den, bragte Pengene og overdrog dem til Apostlene.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
