1 Ogsaa om jer gælder det, at I var døde i de Fejltrin og Synder,
2 I forhen gjorde jer skyldige i, som denne Verdensalder gør, i god Forstaaelse med den Hersker, som bød over Luftens Rige, over den Aand, der nu er virksom i den Æt, som ikke vil tro.
3 Det var vi ogsaa med til engang allesammen lokkede af vore jordbundne Drifter og gjorde, hvad lave Tilbøjeligheder og Beregninger skyndede os til. Og af Naturen var vi en Vredes-Æt lige saa vel som de andre.
4 Men Gud var rig paa Barmhjertighed. For hans Kærlighed til os var saa stor.
5 Og saa gjorde han os, som var døde i vore Synder, levende sammen med Kristus — af Naade er I frelste —
6 og vakte os op med ham og gav os Sæde med i det høje i Kristus Jesus
7 for at lade sin Naade kendes i al sin overvældende Rigdom i de kommende Tidsaldre ved at være god imod os i Kristus Jesus.
8 For det er af Naade, I er frelste ved Tro. Og det kan I ikke takke jer selv for. Gaven er fra Gud.
9 Gerninger har I ikke at takke for det. For det skulde ingen have at rose sig af.
10 Vi er jo hans Værk skabte i Kristus Jesus med gode Gerninger for Øje, som fordum blev tilrettelagte af Gud, for at vi skulde leve vort Liv i dem.
11 Derfor skal I huske paa, at fordum I, Hedningefolkene i udvortes Forstand, de uomskaarne, som I kaldtes af dem, der selv kaldtes efter Omskærelsen i udvortes Forstand, som er Haandens Værk —
12 at I stod i den Tid udenfor Kristus, udelukkede fra Israels Borgerret, ukendte med Løftepagterne, havde ingen Haab og ingen Gud i Verden.
13 Nu derimod i Kristus Jesus er I, som før var langt borte, ved Kristus’ Blod kommet nær.
14 For han er vor Fred. Han gjorde begge Dele til et og nedbrød Muren, som skilte dem ad, Fjendskabsforholdet.
15 Med sit Jordeliv satte han den Lov ud af Kraft, som bød og befalede, for at stifte Fred og skabe i sig et nyt Menneske af de to
16 og bringe dem begge to i et Legeme i et fredeligt Forhold til Gud ved Korset, hvorpaa Fjendskabet var fældet.
17 Og saa kom han med Glædesbud om Fred for jer i det fjerne og Fred for dem, der var nær.
18 For ved ham har vi den frie Adgang til Faderen begge to i en Aand.
19 Ja, men saa er I jo ikke mere fremmede uden Hjemstedsret. I er de helliges Medborgere og hører med til Guds Husstand.
20 Apostle og Profeter er den Grund, I er byggede op paa. Men den øverste Tinde er han, Kristus Jesus,
21 i hvem alt, hvad der bygges op, føjer sig harmonisk sammen og vokser sig til et Tempel helligt i Herren.
22 I er ogsaa i ham med til at bygges i Aand til en Guds Bolig.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023