1 Jeg formaner jer med kristelig Sagtmodighed og Mildhed, jeg Paulus selv, som nærværende er saa ydmyg hos jer, men paa Afstand gaar jer dristigt paa. —
2 Det er min Bøn, at jeg naar jeg er nærværende, maa blive fri for at gaa jer dristigt paa med den Tillid til mig selv, som jeg mener, jeg nok tør vove overfor en og anden, som tænker sig, at vi lader os lede af jordiske Hensyn.
3 Ja for samtidig med, at vi lever vort Liv i jordiske Kaar, kæmper vi ikke vor Kamp paa jordisk Vis.
4 For de Vaaben, vi fører Krig med, er ikke jordiske, men vældige for Gud til at nedbryde faste Borge. Tankebygninger river de ned
5 med alt det, der rager op og vil rejse sig til Modstand mod Gudserkendelsen, og hver Tankeslutning tager de til Fange, saa den maa lyde Kristus,
6 og al Ulydighed er de paa rede Haand til at holde Rettergang over, naar jeres Lydighed har fyldt sit Maal.
7 Se dog, hvad der falder lige i øjnene! Naar en føler sig vis paa, at han selv hører Kristus til, saa skal han igen slutte fra sig selv, at vi lige saa vel hører Kristus til som han.
8 Ja om jeg ogsaa lidt ud over det roser mig af vor Myndighed, given os af Herren til at opbygge jer og ikke til at rive jer ned, saa bliver jeg ikke til Skamme,
9 for at det ikke skal se ud, som om jeg vil kyse jer med Brevene.
10 Brevene, siger de jo, har Vægt og Styrke, men den personlige Nærværelse er kraftesløs, og Ordet, han fører, ikke værdt at regne for noget.
11 Saadan en skulde slutte sig til, at som vi fører Ordet i Brevform under vor Fraværelse, saadan gør vi ogsaa vor Gerning under vor Nærværelse.
12 For vi har ikke Mod til at regne os med til eller maale os med visse Folk, som anbefaler sig selv. Men de kan ikke forstaa, at de maaler sig selv med sig selv og sammenligner sig selv med sig selv.
13 Men vi vil ikke rose os ud i det grænseløse, men maalt med den Virkekreds, Gud har tilmaalt os: ogsaa at naa frem til jer.
14 Vi rækker os ikke saa langt, at vi kommer ud over os selv, som hvis vi ikke var naaet frem til jer. Vi har jo ogsaa naaet jer med Kristus Glædesbud.
15 Det er ikke andres Arbejde, vi roser os af ud i det grænseløse. Men vi har det Haab, at eftersom jeres Tro vokser, skal vi blive større og faa vor Virkekreds udvidet
16 og bære Glædesbud videre ud end til jer, ikke i en andens Virkekreds rose os af, hvad der er færdig gjort.
17 Men den, som roser sig, skal gøre det som Tjener for en Herre.
18 For den, der anbefaler sig selv, er ikke dermed godkendt. Det er kun den, der anbefales af sin Herre.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023