1 Vi kan lade jer vide, Brødre, om den Guds Naade, som er bleven dem given i de makedoniske Menigheder,
2 at mens de havde at staa deres Prøve i megen Trængsel, gjorde deres grænseløse Glæde og deres bundløse Fattigdom deres ærlige Hjertelag til en saameget større Rigdom.
3 For efter Evne, kan jeg vidne, ja over Evne var de af sig selv villige og udbad sig meget;
4 indtrængende som en Gunst at være med til at gøre de hellige denne Tjeneste,
5 og nøjedes ikke med, hvad vi gjorde os Haab om; nej Guds Vilje føjede det saa, at de gav først sig selv til Herren og til os,
6 saa vi kunde opmuntre Titus til at blive ved, som han havde begyndt, og afslutte denne Velgerning hos jer.
7 Men som I er fremmelige i alt andet, i Tro og Tale og Indsigt og al Ivrighed og i den Kærlighed, der kommer fra os og kendes hos jer — saadan skal I ogsaa være fremmelige i denne Velgerning.
8 Det er ikke noget jeg befaler, men jeg bruger de andres Kappelyst til at prøve, om ogsaa jeres Kærlighed er ægte.
9 For I kender jo vor Herres Jesus’ Kristus’ Velgerning. Han var rig, men blev for jeres Skyld fattig, for at i skulde blive rige ved hans Fattigdom.
10 Og her har I min Mening i den Sag. I tjener jer selv med det, idet I for Aar og Dag siden var først paa Færde, ikke blot med Gerningen men ogsaa med Lysten dertil.
11 Før saa ogsaa nu Gerningen igennem, for at lade Gennemførelsen svare til, hvad I har, ligesom Villigheden til Lysten.
12 For naar Villigheden er given, saa retter den glade Modtagelse sig efter, hvormeget man har, og ikke, hvormeget man ikke har.
13 Det er ikke Meningen, at andre skal føle Lettelse og I Vanskelig-heder, men ligeligt.
14 Nu for Tiden kommer det, I har tilovers, deres Trang tilgode, for at det, de faar tilovers, igen kan komme jeres Trang tilgode, saa det gaar lige op.
15 Som skrevet staar: „Den, som fik meget, samlede sig ikke rigere, og den, der fik lidt, kom ikke tilkort”.
16 Gud ske Tak, han lægger Titus den samme Iver for jer saa varmt paa Hjerte.
17 For en Opfordring havde han vel modtaget, men ivrig paa det, gik han til jer af egen Drift.
18 I Følge med ham sendte vi den Broder, hvis Ros som Evangelist genlyder i alle Menighederne,
19 ja hvad mere er, han som af Menigheden er valgt til vor Ledsager paa Rejsen med denne Vennegave, den vi tjener, som hans — Herrens — Ære og vor gode Vilje byder os,
20 idet vi maa sikre os imod, at nogen skulde have noget at sige os paa, mens vi har al den Velstand mellem Hænderne.
21 For vi tænker i Tide paa, hvad der er rigtigt ikke blot overfor Herren, men ogsaa overfor Mennesker.
22 Sammen med dem sendte vi vor Broder, som vi saa mange Gange i mange Forhold har fundet virksom og nu endda meget mere med al den Tillid, han har til jer.
23 Enten det nu er Titus, det gælder om — han gør fælles Sag med mig og er med til at arbejde for jer — eller vore Brødre — de er Menigheds-Sendemænd; dem har Kristus Ære af.
24 Saa giv dem da i Menighedernes Paasyn Syn for Sagn om jeres Kærlighed og om alt det, vi roser jer for.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
