1 Naar vi da har disse Løfter, kære, saa lad os rense os selv fra alle kødelige og aandelige Pletter og i Gudsfrygt naa vort Hellighedsmaal.
2 Giv os Plads. Vi har ingen gjort Uret, ingen ødelagt, ikke gjort os Fordel paa nogens Bekostning.
3 Jeg siger det ikke for at fælde en Dom. Jeg har jo iforvejen sagt, at vi har jer i vore Hjerter, rede til at følges ad i Liv og Død.
4 Min Frimodighed er stor overfor jer. Jeg er rigtig stolt af jer. Jeg er fuld af Trøst, strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
5 For, da vi kom til Makedonien, havde vi i jordisk Forstand ingen Ro, men Trængsel overalt, udadtil Kampe og indadtil Farer at frygte.
6 Men han, som trøster de ydmyge, Gud selv, trøstede os ved, at Titus kom tilstede,
7 og ikke blot ved, at han kom tilstede, men ogsaa ved den Trøst, I havde trøstet ham med, idet han bragte os Bud om jeres Længsel, jeres Suk og Klage, jeres varme Deltagelse for mig, saa jeg maatte glæde mig desto mere.
8 For om jeg ogsaa har bedrøvet jer med Brevet, saa fortryder jeg det ikke, og om jeg ogsaa har fortrudt det — for jeg ser jo, at I tog jer det Brev nær, om det end kun stod paa en Tid —
9 saa glæder jeg mig nu, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi Bedrøvelsen førte jer til Omsindelse. For I blev jo bedrøvede, som Gud vilde, og saa gør vi jer ingen Fortræd med det.
10 For Bedrøvelse, som Gud vil, fremmer Omsindelse til Frelse, og det fortryder man ikke. Men Verdens Bedrøvelse fremmer Død.
11 For her kan I jo se paa dette at blive bedrøvet, som Gud vil, hvor mægtigt det har fremmet jeres Ivrighed, ja drevet jer til Forsvar, til Vredesudbrud, til Alvor, til Længsel, til Nidkærhed, til at lade Retten gaa sin Gang. I et og alt har I godtgjort, at I staar rene i den Sag.
12 Naar jeg har skrevet til jer, er det altsaa ikke af Hensyn til den, der har gjort Uret, eller til den, der har lidt Uret ; men Hensigten var, at jeres Ivrighed ret skulde komme for Dagen, Ivrigheden for os blandt jer for Guds Ansigt.
13 Deraf kom det, at vi er bleven trøstede. Men vi blev saa meget mere glade over den Trøst, vi fik, fordi Titus havde den Glæde, at I alle har været med til at bringe hans urolige Aand til Hvile.
14 For om jeg i nogen Henseende har rost mig af jer for ham, saa er jeg ikke bleven til Skamme, men ligesom alt, hvad jeg sagde jer, var sandfærdigt, saadan blev ogsaa det til Sandhed, som vi havde rost os af overfor Titus.
15 Og hans inderlige Følelser for jer bliver ikke mindre, naar han mindes, at I alle var saa føjelige, hvor ængsteligt og bævende I tog imod ham.
16 Jeg er glad over, at jeg i enhver Henseende ved, jeg kan stole paa jer.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
