1 Begynder vi paany at anbefale os selv? Eller trænger vi vel som andre til Anbefalingsbreve til eller fra jer?
2 I er vort Brev, indskrevet i vore Hjerter, hvor det kendes og læses af alle Mennesker.
3 Det kan kendes paa jer, at I er et Kristusbrev med os til Penneførere, prentet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjertetavler af Kød.
4 Men saa stor Fortrøstning har vi til Gud — det har vi Kristus at takke for —
5 ikke just at vi selv er dygtige nok til at finde paa noget lige ud af os selv, men vor Dygtighed har vi fra Gud,
6 som godt nok har dygtiggjort os til en ny Pagts Tjeneste, ikke Skrifts men Aands. For Skriften slaar ihjel, Aanden gør levende.
7 Men naar Dødens Tjeneste, prentet med Skrift paa Sten oprandt med Glans, saadan at Iraels Sønner ikke kunde taale at se paa Moses’ Ansigt for hans Ansigts den svindende Glans,
8 hvor skal da ikke langt mere Aandens Tjeneste foregaa med Glans.
9 For giver det Glans og Ære at tjene den Dom, der fælder, saa er der meget mere en Rigdom af Glans og Ære i at tjene den Ret, der bestaar.
10 Ja, det, der ellers har faaet Glans og Ære, har slet ikke faaet det her paa disse Egne for den Glans og Ære, der overstraaler det.
11 For naar Glans og Ære følger det svindende, skal Glans og Ære desmere hvile over det blivende.
12 Har vi da saa stort et Haab, saa lad os gaa frem med aaben Pande
13 og ikke gøre som Moses, der bredte et Slør over sit Ansigt, for at Israels Sønner ikke skulde stirre paa det sidste Glimt af det, der svandt.
14 Men deres Tanker gjordes saa haarde. For lige til den Dag idag bliver det samme Slør ved at hvile over Læsningen af den gamle Pagt og røber ikke, at den svinder i Kristus.
15 Nej, indtil idag har de, naarsomhelst Moses forelæses, et Slør over deres Hjerte.
16 Men naarsomhelst de vender om til deres Herre, fjernes Sløret.
17 Men Herren det er Aanden, og hvor Herrens Aand er, der er Frihed.
18 Men vi alle, som har draget Sløret fra Ansigtet og afspejler Herrens Højheds Glans, omdannes i det samme Billede til større og større Glans, som det føjer sig under en Herre, som er Aand.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023