1 Dengang jeg kom til jer, Brødre, kom jeg hellerikke og forkyndte jer Guds Vidnesbyrd med noget storartet i Retning af Ord eller Visdom.
2 For jeg tillagde ikke mig selv nogen anden Viden iblandt jer end: Jesus Kristus, og at han var korsfæstet.
3 Svag og bange og bævende nok kom jeg da ogsaa til jer.
4 Og mit Ord og min Forkyndelse bar ikke Præget af uimodstaaelige Visdomsord, men af Aands- og Kraftbevis;
5 for at jeres Tro ikke skulde bære Præget af Menneskevisdom, men af Guddomsmagt.
6 Visdom taler vi vel blandt dem, som er modne dertil, men ikke denne Tidsalders Visdom eller de Magthaveres, der raader i denne Tidsalder, og derefter er det forbi med dem.
7 Nej vi taler guddommelig, hemmelighedsfuld Visdom, den skjulte, som Gud før Tidsaldrene blev til, tog Bestemmelse om, os til Højhed og Ære.
8 Den har ingen af dem, der raader i denne Tidsalder, kendt. For hvis de havde kendt den, saa havde de ikke korsfæstet ham, som raader for Højheden og Æren.
9 Men, som skrevet staar: „hvad aldrig noget Øje har set og noget Øre hørt og aldrig er opkommet i noget Menneskehjerte” — hvad Gud forberedte for dem, som elsker ham.
10 Det har Gud afsløret for os ved Aanden. For Aanden udforsker alt, selv Guds Dybder.
11 For ingen andre Mennesker ved, hvad der bor i et Menneske, men kun den Aand, som er i det Menneske. Saadan er der heller ingen anden end Guds Aand, der ved, hvad der er i Gud.
12 Men det, vi modtog, var ikke Verdens-Aanden, men den Aand, som udgaar fra Gud, for at vi skulde forstaa, hvad der er os skænket af Gud.
13 Og det taler vi saa om med Ord, ikke lærte af Menneskevisdom, men lærte af Aand og drøfter aandelige Ting med aandelige Ord.
14 Et sanseligt Menneske tager ikke imod, hvad der hører Guds Aand til. Det er jo for ham Urimeligheder, og han kan ikke kende det, for det danner man sig en Mening om paa aandelig Vis.
15 Den aandelige gør sig Rede for alting. Ham selv er der ingen, der gennemskuer.
16 For hvem er saa godt inde i Herrens Tankegang, at han kunde undervise ham. Men vi har Kristus’ Tankegang.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023