1 Tag jer af den svage i Troen uden at sætte jer til Doms over Tanker.
2 Den, som tror, spiser alting, den, som er svag, kun Planteføde.
3 Den, som er spisende, maa ikke ringeagte den, som ikke er det. Den, som ikke spiser, maa ikke sætte sig til Doms over den, der spiser. For Gud har antaget sig ham.
4 Hvem er vel du, som dømmer Andenmands Tyende? Han staar og falder for sin egen Herre. Men han skal nok staa, for Herren er stærk nok til at holde ham oppe.
5 En holder den ene Dag for bedre end den anden, en anden holder alle Dage for lige gode. Lad enhver danne sig sin Overbevisning i sit eget Sind.
6 Den, som tænker sig noget ved Dagen, gør det for Herren, og den, som er spisende, spiser for Herren. For han takker Gud. Og den, som ikke spiser, afholder sig derfra for Herren og takker Gud.
7 For ingen af os lever Livet for sig selv, og ingen gaar i Døden for sig selv.
8 Nej baade naar vi lever, er det for Herren, og naar vi dør, er det for Herren. Baade naar vi lever, og naar vi dør, hører vi Herren til.
9 For det, at Kristus døde og blev levende igen, det var jo, for at han skulde raade baade over levende og døde.
10 Men hvorfor dømmer du din Broder? Eller du, hvorfor ringeagter du din Broder? Vi maa jo alle stedes for Guds Domstol.
11 For der staar skrevet: „Saa sandt 1 jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal love Gud”.
12 Enhver af os kommer altsaa til at staa til Regnskab for sig selv overfor Gud.
13 Saa lad os ikke mere dømme hverandre, men døm hellere som saa, at man ikke maa volde sin Broder Anstød eller ménstøde (forarge) ham.
14 For det véd jeg, og det er jeg overbevist om i Herre Jesus, at ingenting er af sig selv urent. Kun det, som en regner for urent, det er urent for ham.
15 Hvis det da gør din Broder ondt for Mads Skyld, saa er det ikke mere Kærlighed, du lader dig lede af. Den, som Kristus er død for, skulde du ikke føre i Fordærvelse med det, du spiser.
16 Lad da ikke det, der er jer et Gode, blive til Spot og Skam.
17 For Guds Rige det er ikke at spise og drikke, men Ret og Fred og Glæde i Helligaanden.
18 Ja for den, der tjener Kristus dermed, han har Guds Velbehag og Menneskers Anerkendelse.
19 Saa lad os da stræbe efter det, der tjener Freden og den indbyrdes Opbyggelse.
20 For Mad skal du ikke øde Guds Gerning. Alt er rent, men det er ondt for det Menneske, som spiser, skønt det er ham til Anstød.
21 Det er godt ikke at spise Kød og ikke drikke Vin og ikke det, din Broder tager Anstød af.
22 Den Tro, du har, hav den hos dig selv for Guds Ansigt. Lyksalig den, som ikke fælder sin egen Dom med det, han vælger.
23 Den, som er tvivlraadig, har faaet sin Dom, naar han spiser: Det er ikke af Tro. Men hvad der ikke er af Tro, er Synd.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023