1 Da det nu var afgjort, at vi skulde sejle til Italien, overgav de Paulus tilligemed andre Fanger til en Centurion ved Navn Julius af en kejserlig Afdeling.
2 Vi gik ombord i et adramytisk Skib, som lige skulde afgaa til Pladser i Asien, og sejlede saa af, og Aristarkos, en Makedonier fra Tessalonika havde vi med os.
3 Dagen efter løb vi ind til Sidon, og Julius, som behandlede Paulus hensynsfuldt, tillod ham at gaa til Vennekredsen og blive vel plejet.
4 Da vi afgik derfra, holdt vi ind under Kypern, fordi vi havde Modvind.
5 Saa satte vi over det aabne Hav ud for Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 Der fandt Centurionen et aleksandrinsk Skib, som gik til Italien, og indskibede os i det.
7 I adskillige Dage gik det sent med Sejladsen, og da vi med Møje naaede frem til Knidos, men Vinden ikke vilde føje os, holdt vi ind under Kreta ved Salmone.
8 Der slap vi med Møje forbi og kom saa til et Sted, der kaldes „Gode Havne”, hvor der ligger en By, Lasaia i Nærheden.
9 Da det var trukket saa længe ud, og det allerede var usikkert at holde Søen, fordi Fastetiden nu var forbi, advarede Paulus dem.
10 Jeg kan se Folk, sagde han, at Sejladsen vil ikke gaa af uden Fortræd og megen Skade paa Skib og Ladning og dertil paa Livet løs.
11 Men Centurionen havde mere Tiltro til Styrmanden og Skipperen end til, hvad Paulus sagde.
12 Da Havnen ikke var vel skikket til Vinterleje, gik de flestes Raad ud paa at løbe ud derfra for om muligt at naa til Foiniks og overvintre der, en Havn paa Kreta, som mundede ud baade mod Sydvest og Nordvest.
13 Da det nu luftede fra Sønden, mente de, de kunde gennemføre deres Forsæt, lettede Anker og strøg tæt forbi Kreta.
14 Men det varede ikke længe, før en Hvirvelvind, den saakaldte Eurakylon kom jagende lige imod
15 og rev Skibet med sig, og da det ikke lod sig presse op mod Vinden, faldt vi af og drev for Vejret.
16 Da vi løb nedenom en lille Ø, som hedder Klaude, fik vi med Nød og næppe Baaden halet ind.
17 Den hev de op, og saa fik de Hjælpetrosser frem og surrede Skibet, og af Frygt for at kastes ind paa Syrtis lod de Sejlet falde og drev paa den Maade.
18 Men da Uvejret tumlede saa voldsomt med os, gav de sig den næste Dag til at kaste overbord.
19 Og den tredje Dag maatte de selv til at kaste Skibets Grejer ud.
20 Da der saa i flere Dage, hverken viste sig Sol eller Stjerner, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, røvede det os efterhaanden alt Haab om Redning.
21 Da man led meget af Mangel paa Brød, traadte Paulus hen midt iblandt dem og sagde: Man skulde have fulgt mit Raad Folk, og ikke være afsejlet fra Kreta og undgaaet denne Skade og Fortræd.
22 Endda som det nu staar, opmuntrer jeg jer til at være ved godt Mod. Der vil ikke gaa noget Menneskeliv tabt iblandt jer, men kun Skibet.
23 For i denne Nat stedtes for mig en Engel fra den Gud, jeg tilhører, og som jeg dyrker,
24 og sagde : Du skal ikke være bange Paulus, Du maa stædes for Kejseren. Og Gud har skænket dig alle dem, der er med dig ombord.
25 Derfor fat kun frisk Mod, Folk. For jeg har den Tro til Gud, at som han har sagt mig, saadan vil det gaa.
26 Men vi maa strande paa en eller anden Ø.
27 Midt om Natten, efter at vi i fjorten Nætter havde flakket om paa Adriaterhavet, iagttog Sømændene, at det bar mod Land.
28 Og da de loddede, fandt de tyve Favne, og da de lidt længere henne loddede igen, fandt de femten Favne.
29 Saa blev de bange for at støde paa Skær og kastede fire Ankere ud fra Bagstavnen og bad til, at det blot maatte blive Dag.
30 Sømændene prøvede paa at forlade Skibet og firede Baaden i Søen under det Paaskud, at de vilde føre Ankere ud fra Forstavnen.
31 Men saa sagde Paulus til Centurionen og Soldaterne : Hvis de ikke bliver ombord, kan I umuligt blive reddede.
32 Saa kappede Soldaterne Trosserne til Baaden og lod den gaa tilsøs.
33 Henimod Dagens Frembrud opmuntrede Paulus alle til at være med til at holde Maaltid: Idag, sagde han, har vi nu tilbragt fjorten Dage i spændt Forventning uden Brød og ingenting faaet til Maden.
34 Derfor opfordrer jeg jer til at være med til Maaltidet. For det bidrager sit til jeres Redning. For ingen af jer skal miste saa meget som et Haar af sit Hoved.
35 Da han havde sagt det, tog han et Brød, takkede Gud for alles Øjne, brød det i Stykker og gav sig til at spise.
36 Men alle blev vel tilmode og fik ogsaa deres Brød til Maden.
37 Vi var paa Skibet ialt 276 Sjæle.
38 Da de saa havde spist sig mætte i Brød, lettede de Skibet ved at kaste Kornet i Havet.
39 Da det dagedes, kendte de ikke Landet, men de lagde Mærke til en Vig med en Forstrand. Der besluttede de at sætte Skibet paa Grund, hvis det lod sig gøre.
40 Saa kappede de Ankerne og slap dem i Havet, løste med det samme de Toug, som Styreaarerne var surrede med, hejste Forsejlet for Vinden og satte ind paa Stranden.
41 De drev ind paa en Revle med dybt Vand paa begge Sider og satte Skibet paa Grund, og Forskibet løb fast og blev staaende urokkeligt. Men Agterstavnen skiltes ad i Broddet.
42 Det var Soldaternes Hensigt at slaa Fangerne ihjel, for at ingen skulde svømme bort og undvige.
43 Men Centurionen, som vilde redde Paulus, hindrede dem i at udføre deres Forsæt og befalede, at de, der kunde svømme, skulde først springe ud og søge i Land,
44 saa de andre, somme paa Planker og somme paa Vragstumper af Skibet. Og saadan gik det til, at alle blev bjergede i Land.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
