1 Saa naaede han frem til Derbe og til Lystra, og der er der netop en Lærling ved Navn Timoteos, Søn af en troende Jødinde, men med en hellevisk Fader.
2 Og Brødrene i Lystra og Ikonion gav ham et godt Lov.
3 Ham vilde Paulus gerne have til at følge med sig derfra, og saa lod han ham omskære af Hensyn til de Jøder, som opholdt sig paa disse Kanter. For alle vidste, at hans Fader var Hellener.
4 Efterhaanden som de paa Rejsen kom igennem Byerne, gav de dem de Bestemmelser at overholde, som Apostlene og de Ældste i Jerusalem havde gjort gældende.
5 Hvad Menighederne angaar, saa blev de fastere i Troen og øgede deres Medlemstal Dag for Dag.
6 De drog saa det frygiske og galatiske Landskab igennem, da Helligaan den hindrede dem i at tale Ordet i Asien.
7 Da de nærmede sig Mysien, prøvede de paa at drage til Bitynien, men Jesus’ Aand gav dem ikke Lov til det.
8 Saa kom de Mysien forbi og ned til Troas,
9 og der viste der sig for Paulus et Nattesyn: Der stod en Mand fra Makedonien og bad ham: Kom over til Makedonien og hjælp os!
10 Saa snart som han havde set Synet, søgte vi straks bort til Makedonien overbeviste om, at det var Gud, der hidkaldte os for at bringe dem Glædesbud.
11 Vi afgik da fra Troas og styrede lige til Samotrake og Dagen efter til Neapolis
12 og derfra til Filippi, som er den første By, der hører til Make-donien, en Koloni. Vi opholdt os nogen Tid i den By,
13 og om Sabbatsdagen gik vi ud udenfor Porten langs med Floden, hvor vi nok kunde tænke os, at der var et Bedehus. Og vi satte os ned og talte med de Kvinder, der samledes.
14 Og en Kvinde, som hed Lydia og handlede med Purpur og var fra Byen Tyatira og dyrkede Gud, hun lyttede dertil, og hendes Hjerte oplod Herren, saa hun fulgte med Opmærksomhed, hvad Paulus talte
15 Da hun og hendes Husstand blev døbte, bad hun: Hvis I har den Mening om mig, at jeg er Herren tro, saa tag ind i mit Hus og bliv der. Og hun tog os med, enten vi vilde eller ej.
16 Paa vor Vej til Bedestedet mødte vi en Trælkvinde, som havde Spaadomsaand, og som bragte sit Herskab stor Fortjeneste ved at spaa.
17 Hun fulgte efter Paulus og os og raabte: Disse Mennesker er den højeste Guds Tjenere, som forkynder jer en Frelsesvej.
18 Og det gjorde hun i mange Dage. Men da det blev Paulus for pinligt, vendte han sig om og sagde til Aanden: Jeg byder dig i Jesus’ Kristus’ Navn at fare ud af hende. Og den for ud med det samme.
19 Men da hendes Herskab saa, at deres Udvej til Fortjeneste var faret bort, greb de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden,
20 førte dem frem for Borgmestrene og sagde: disse Folk stifter Uro i vor By, idet de, som er Jøder,
21 forkynder Skikke, vi som Romere hverken har Lov til at antage eller udøve.
22 Og Mængden tog Parti imod dem, og Borgmestrene gav Befaling til at rive Klæderne af dem og give dem Stokkeprygl.
23 De gav dem ogsaa mange Slag og kastede dem Fængsel med Befaling til Fangevogteren om at holde dem i sikker Forvaring.
24 Da han havde faaet den Befaling, satte han dem i det inderste Fangerum og med Fødderne fast i Blokken.
25 Men ved Midnatstid holdt Paulus og Silas Bøn og sang Gud til Lov. Og Fangerne lyttede efter dem.
26 Pludselig kom der et stærkt Jordstød, saa Fængslets Grundvold vaklede, ug alle Døre sprang op med det samme, og alle Lænkerne løsnedes.
27 Da Fangevogteren blev vaagen og saa Fængselsdørene aabnede, drog dan et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne var undvegne.
28 Men saa raabte Paulus højt: gør ikke dig selv noget ondt, for vi er alle herinde!
29 Saa forlangte han Lys og løb ned og kastede sig ned for Paulus og Silas – angst og bange var han bleven.
30 Og saa førte han dem ud udenfor og sagde: Mine Herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?
31 Tro paa Herren Jesus, sagde de, saa skal du og hele dit Hus blive frelst.
32 Og saa talte de om Herrens Ord for ham med alle dem, der var i hans Hus.
33 I den samme Nattetime tog han dem til sig og vaskede deres Saar fra Slagene, og han og alle hans blev døbte lige med det samme.
34 Og han førte dem op i sit Hjem og satte et Bord for dem og frydede sig med sin hele Husstand, nu han troede paa Gud.
35 Da det blev Dag, sendte Borgmestrene Retsbetjentene hen og lod sige: Lad de Mennesker gaa.
36 Fangevogteren meldte da disse Ord til Paulus: Borgmestrene har sendt Bud, at I skal løslades. Saa gaa da og drag bort med Fred.
37 Men Paulus sagde til dem : Først har de ladet os prygle offentlig uden Lov og Dom, uagtet vi er romerske Borgere, og saa kastet os i Fængsel, og nu vil de sende os bort i Smug. Nej tak, lad dem selv komme og føre os ud.
38 Saa meldte Retsbetjentene Borgmestrene disse Ord, og de blev bange, da de hørte, at det var romerske Borgere,
39 og kom og gav gode Ord og førte dem ud og bad dem om at forlade Byen.
40 Da de saa kom ud af Fængslet, gik de til Lydia, saa Brødrene, opmuntrede dem og drog bort.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
