1 Da Dagen kom til Pinsefesten, var de alle samlede paa åt Sted,
2 og saa kom der paa én Gang en Lyd fra Himlen som af et dybt Aandedrag, og det fyldte hele Huset, hvor de sad,
3 og der viste sig for dem Tunger som af Ild, og de satte sig paa hver enkelt af dem,
4 og saa fyldtes de alle med Helligaand og tog paa at tale med fremmede Tungemaal, alt som Aanden gav dem Ordlyden.
5 Men der boede i Jerusalem Jøder, fromme Mænd af alle Folkeslag under Himlen.
6 Da saa den Lyd brød frem, strømmede Folket sammen og blev opskræmte ved hvel især at høre dem tale paa sit eget Sprog.
7 Det studsede de alle ved og undrede sig derover. Ser I ikke, sagde de, al alle de, som taler, er Galilæere.
8 Hvor kan vi da høre det hver især paa vort eget Sprog fra vor Fødestavn?
9 Parter og Meder og Elamiter og Folk, som bor i Mesopotamien, og i Judæa og i Kappadokien, Pontus og Asien,
10 Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Landstrækninger henimod Kyrene, og de indvandrede Romere,
11 baade Jøder af Byrd og af Tilgang, Kreter og Arabere — vi hører dem tale om Guds Storværker paa vore egne Tungemaal.
12 De studsede alle og vidste hverken ud eller ind. Hvad betyder dette, sagde de, den ene til den anden.
13 Der var andre, der drev Spot med det. De er berusede af hed Vin, sagde de.
14 Men saa traadte Peter frem med de elleve og talte højt og lydeligt: Det maa I vide Judæer og alle andre, der bor i Jerusalem, og læg vel Mærke til, hvad jeg siger: ’
15 De er jo slet ikke berusede, som I tænker jer. Det er jo den tredje Time paa Dagen.
16 Nej, det er det, der er sagt ved Profeten Joel:
17 „I de sidste Dage, siger Gud, da udgyder jeg af min Aand over alle og enhver, og jeres Sønner og Døttre skal profetere, og Syner skal jeres Ungdom se, og Drømme skal jeres gamle drømme.
18 Ja selv over mine Trælle og Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Aand, saa de skal profetere.
19 Og Varsler vil jeg give oppe i Himlen og Tegn nede paa Jorden, Blod og Ild og Røgskyer.
20 Solen skal blive til Mulm og Mørke og Maanen til Blod, før Herrens Dag kommer, stor og klar.
21 Og saa skal enhver, som paakalder Herrens Navn, blive frelst”.
22 Hør Israeliter disse Ord: Jesus fra Nasaret, udpeget for jer af Gud med Kraftytringer, Varsler og Tegn, som Gud virkede ved ham midt iblandt jer, hvad I selv godt ved —
23 ham har I ved Lovløses Hænder naglet fast og taget af Dage, da han efter Guds besluttede Raad, og som Gud forud vidste, var given hen dertil.
24 Men Gud udløste Dødens Veer og genoprejste ham. For det var umuligt, at Døden kunde holde ham fangen.
25 For David sigter til ham, hvor han siger: „Altid har jeg haft min Herre for Øje, for jeg har ham ved min højre Side for ikke at vakle.
26 Derfor blev mit Hjerte saa glad, og min Tunge jublede, ja selv mit Kød skal bygge og bo med Haab.
27 For du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget og ikke lade Opløsning blive din Helliges Kaar.
28 Du lærte mig Livets Veje, du vil fylde mig med Fryd sammen med dig”.
29 Brødre, det maa jeg frit have Lov til at sige jer om Stamfaderen David, at han er baade død og begraven, og hans Grav er hos os den Dag idag.
30 Det var da som Profet og som den, der vidste, at Gud havde tilsvoret ham med en Ed at lade en af hans Æt tage Sæde paa hans Trone,
31 at han fremsynet sagde det om den Salvedes Opstandelse, at han skulde ikke gives til Pris for Dødsriget og heller ikke hans Kød kende Opløsnings Kaar.
32 Denne Jesus har Gud genoprejst. Alle vi er Vidner derom.
33 Efter at han saa er ophøjet ved Guds højre Haand og har faaet Løftet opfyldt om Helligaanden fra Faderen, har han udgydt over os, hvad I her baade ser og hører.
34 David fo’r jo ikke til Himmels, men siger selv: „Sæt dig ved min højre Side,
35 til jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.”
36 Det skal I da vide for vist og sandt, at af denne Jesus, som I korsfæstede, har Gud gjort baade en Herre og en Salvet.
37 Da de hørte dette, gjorde det dem hjertelig ondt, og de sagde til Peter og de andre Apostle: Hvad skal vi gøre, Brødre?
38 Men Peter sagde til dem: I skal omvende jer, siger han, og enhver lade sig døbe med Jesus-Kristus-Navnet til jeres Synders Forladelse. Saa skal Helligaanden blive jer givet.
39 Jer hører det givne Løfte til og jeres Børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil hidkalde.
40 Ja med mange andre Ord tillige trængte han ind paa dem og formanede: Lad jer frelse, sagde han, fra den Slægt, som er greben af denne Forvildelse.
41 De, som tog imod hans Ord, blev da døbte, og der vandtes paa den Dag en Tilgang af henved tre tusinde Sjæle.
42 Og de blev ved at holde sig til Apostlenes Lære og til Samfundet og til at dele Brødet og tilbede.
43 Hver Sjæl blev greben af Alvor. Mange Varsler og Tegn skete i Jerusalem ved Apostlene, og stor Alvor var over alle.
44 Og alle de troende holdt til paa ét Sted og havde alt tilfælles.
45 De solgte baade deres Gods og Ejendomme og delte det ud til alle, efter som nogen trængte til det.
46 Som de Dag for Dag var enige om at holde til i Helligdommen og i Hjemmene delte Brød, fik de Føde med hverandre gladelig og i Hjertets Enfoldighed,
47 mens de lovsang Gud og var afholdte af hele Folket. Sammesteds føjede Herren daglig dem til, der lod sig frelse.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
