DNPS26: Johannesevangeliet 18

1 Da Jesus havde sagt det, gik han ud med sine Lærlinge over Kedronbækken, hvor der var en Have, og der gik han og hans Lærlinge ind.

2 Men Judas, som forraadte ham, vidste ogsaa Besked om Stedet, for der havde Jesus saa tidt været samlet med sine Lærlinge.

3 Saa tog Judas Krigsmandskabet med og en Del af Ypperstepræsteskabets og Farisæernes Folk og kommer saa der med Fakler og Lygter og Vaaben.

4 Jesus vidste alt det, der ventede ham, og saa traadte han frem: Hvem søger I? siger han.

5 De svarede ham: Jesus fra Nasaret. Det er mig, siger Jesus til dem. Men Judas, som forraadte ham, stod ogsaa hos dem.

6 Da han saa sagde til dem: Det er mig, veg de tilbage og segnede om.

7 Saa spurgte han dem en Gang til: Hvem søger I? Jesus fra Nasaret, sagde de.

8 Jeg har sagt jer, at det er mig, svarede Jesus. Hvis det er mig, I søger, saa lad de andre gaa.

9 Det var for at det Ord skulde gaa i Opfyldelse, som han havde sagt: „jeg har ikke mistet en eneste af dem, du har givet mig’.

10 Simon Peter havde et Sværd. Det drog han og slog Ypperstepræstens Træl og huggede det højre Øre af ham. Trællen hed Malkos.

11 Stik Sværdet i Skeden, sagde Jesus til Peter. Skulde jeg ikke drikke det Bæger ud, som Faderen har rakt mig?

12 Krigsmandskabet og Komandanten og Jødernes Betjente greb da Jesus og bandt ham,

13 og saa førte de ham først til Annas; for han var Svigerfader til Kajafas, som i det Aar var Ypperstepræst.

14 Men det var Kajafas, som gav Judæerne det Raad, at det var det heldigste, at ét Menneske døde for Folket.

15 Simon Peter og en anden Lærling fulgte efter Jesus. Den anden Lærling var kendt med Ypperstepræsten, og han kom med Jesus ind i Ypperstepræstens Gaard.

16 Men Peter stod ved Døren udenfor. Saa gik den anden Lærling, som var kendt med Ypperstepræsten, ud og sagde det til den, der passede paa ved Døren, og førte Peter ind.

17 Saa siger Pigen, som passede paa ved Døren, til Peter: Du er nok hellerikke en af den Mands Lærlinge? Nej jeg er ikke, siger han.

18 Trællen og Betjentene stod og havde gjort sig en Kulild og varmede sig; for det var koldt. Og Peter stod ogsaa hos dem og varmede sig.

19 Saa spurgte Ypperstepræsten Jesus ud om hans Lærlinge og om hans Lære.

20 Jesus svarede ham: Jeg har talt offentlig for Alverden. Jeg har altid lært i Synagoger og Helligdommen, hvor alle Jøderne kommer sammen, og jeg har ingenting talt i Hemmelighed.

21 Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, der har hørt, hvad jeg talte til dem. De véd nok, hvad jeg har sagt.

22 Da han sagde dette, var der en af Betjentene, der stod hos, som gav Jesus et Slag og sagde: Er det din Maade at svare Ypperstepræsten paa?

23 Har jeg talt ondt, svarede Jesus, kan du vidne om, hvad ondt der er deri. Men har jeg talt godt, hvad slaar du mig saa for?

24 Saa sendte Annas ham bunden til Ypperstepræsten Kajafas.

25 Mon Simon Peter stod og varmede sig Saa sagde de til lin: er du hellerikke en af hans Lærlinge? Det nægtede han og sagde: nej, det er jeg ikke.

26 Saa siger en af Ypperstepræstens Trælle, en Slægtning af ham, som Peter havde hugget øret af: Saa jeg dig ikke i Haven hos ham?

27 Saa flugtede Peter det igen, og lige efter lød der Hanegal.

28 Saa fører de Jesus fra Kajafas til Prætoriet. Det var ved Dagp,Ty. Og selv gik de ikke derind, for at de ikke skulde blive urene, men kunde holde Paaskemaaltid. Saa kom

29 Pilatus ud til dem: Hvad har I at anklage den Mand for? siger han.

30 Hvis det ikke var en, som gjorde Fortræd, svarede de ham, saa havde vi ikke overleveret ham til dig.

31 Saa sagde Pilatus til dem: Tag ham, og døm ham selv efter jeres Lov. Saa sagde Jøderne til ham: Vi har ikke Lov til at slaa nogen ihjel.

32 For saa gik det Ord i Opfyldelse, hvormed Jesus havde givet tilkende, hvilken Død han skulde lide.

33 Saa gik Pilatus igen ind i Prætoriet og lod Jesus kalde og sagde til ham: Er du Jødernes Konge?

34 Jesus svarede: Siger du det af dig selv, eller har andre sagt det om mig?

35 Tror du, jeg er en Jøde? svarede Pilatus. Dit Folk og Ypperstepræsteskabet har overleveret dig til mig. Hvad har du gjort?

36 Min Kongemagt, svarede Jesus, har jeg ikke fra denne Verden: Hvis min Kongemagt var et Værk af denne Verden, vilde mine Folk nok have kæmpet, for at jeg ikke skulde gives Jøderne i Vold. Men derfra har jeg ikke min Kongemagt.

37 Saa sagde Pilatus til ham: Er du da ikke Konge? Jo, svarede Jesus. Konge er jeg. Dertil er jeg født, og derfor er jeg kommen til Verden, at jeg skal vidne for Sandheden. Enhver der er af Sandhedens Æt, kommer naar jeg kalder.

38 Pilatus siger til ham: Hvad er Sandhed? Og da han havde sagt det, gik han igen ud til Jøderne, og han siger til dem: Jeg finder ikke, han har gjort sig skyldig i noget.

39 Men det er Skik, at jeg giver jer en fri i Paasketiden. Er det da jeres Ønske, at jeg skal give jer Jødernes Konge fri?

40 Saa raabte de igen: Nej ikke ham, sagde de, men Barabbas! Barabbas var en Røver.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Johannesevangeliet 11 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var selv Gud. 2 Dette var i Begyndelsen hos Gud. 3 Det voldte, at alt blev til, og der er ikke den Ting, der er bleven til […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 21 Den tredie Dag stod der et Bryllup i Kana i Galilæa, og Jesus' Moder var med; 2 men Jesus og hans Lærlinge blev ogsaa budne til Bryllupet. 3 Da Bryllupsvinen slap op, saa de ingen […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 31 Der var en af Farisæerne, som hed Nikodemos, en af de raadende blandt Judæerne. 2 Han kom til ham om Natten og sagde til ham: Rabbi, vi vèd, at du er en Lærer, kommen fra Gud. For […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 41 Da nu Herren fik at vide, at Farisæerne havde hørt sige: „Jesus faar flere Lærlinge og døber flere end Johannes" 2 og det skønt det ikke var Jesus selv, men hans Lærlinge, der døbte […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development