1 Engang, da han dvælede paa et Sted, hvor han holdt Bøn, var der, da han holdt op, en af hans Lærlinge, der sagde til ham: Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine Lærlinge det.
2 Saa sagde han til dem: Naar I beder, skal I sige: Fader, lad dit Navn blive helliget. Lad dit Rige komme.
3 Giv os vort daglige Brød Dag for Dag.
4 Og tilgiv os vore Synder, for ogsaa vi eftergiver enhver, som er os noget skyldig. Og før os ikke ind i Fristelse.
5 Hvem af jer, sagde han til dem, har en Ven og kommer til ham midt om Natten og siger til ham: Kære Ven, laan mig tre Brød.
6 For en Ven af mig er kommet vejfarende til mig, og jeg har ikke noget at byde ham —
7 og faar saa det Svar af den anden derinde: Gør mig ikke Ulejlighed. Døren er allerede lukket, og mine Børn er lige saa vel som jeg selv gaaet i Seng. Jeg kan ikke staa op og give dig noget.
8 Jeg siger jer: Staar han ikke op, fordi han er gode Venner med ham, saa lader han sig drive op af hans Paatrængenhed og giver ham alt det, han har Brug for.
9 Saa siger ogsaa jeg til jer: Bed, saa skal I faa. Søg, saa skal I finde. Bank paa, saa bliver der lukket op for jer.
10 For hver den, der beder, han faar, og den, der søger, han finder, og den, der banker paa, bliver der lukket op for.
11 Hvilken Fader blandt jer vilde vel række sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller, naar han beder om en Fisk, istedetfor en Fisk en Hugorm,
12 eller, naar han beder om et Fugleæg, en Skorpion?
13 Naar da I, onde som I er, véd at give jeres Børn gode Gaver, hvor meget snarere vil saa ikke Faderen af Himlen give dem Helligaanden, som beder ham derom?
14 Saa var han ved at drive en ond Aand ud, og den var stum, og da den onde Aand var faret ud, talte den stumme. Og den forsamlede Mængde undrede sig derover
15 Men somme af dem sagde: Det er ved Beelsebul, de onde Aanders Fyrste, han driver de onde Aander ud.
16 Andre fristede ham ved at kræve Tegn fra Himlen af ham.
17 Men han vidste godt, hvad der rørte sig i deres Tanker, og sagde til dem: Hvert Rige, som er i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
18 Er nu ogsaa Satan kommen i Strid med sig selv, hvor kan da hans Rige bestaa? For I siger jo, at det er med Beelsebul, jeg driver de onde Aander ud.
19 Og er det med Beelsebul, jeg driver de onde Aander ud, med hvem er det da, jeres Sønner gør det? Derfor skal de blive jeres Dommere.
20 Men hvis det er med Guds Finger, jeg driver de onde Aander ud, saa er jo Gudsriget naaet hid til jer.
21 Naar den stærke fuldt rustet værger sin Gaard, saa bliver det, han har, i Fred.
22 Men saa snart som en, der er stærkere endnu, kommer til og overvinder ham, saa tager han hans Rustning, som han satte sin Lid til, og uddeler det fra ham erobrede Bytte.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig, og den, som ikke samler med mig, han spreder.
24 Naar den vanhellige Aand forlader et Menneske, færdes den gennem vandløse Egne og søger Hvile og siger saa, naar den ikke finder det: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg kom fra.
25 Og naar den saa kommer, finder den det fejet og fint i Stand.
26 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med, der er værre end den selv, og de kommer ind og bosætter sig der. Og saa bliver det Menneskes Kaar værre sidst end først.
27 I det samme som han sagde dette, raabte en Kvinde ud fra Forsamlingen til ham: Lyksalig den som bar dig under Hjertet og lod dig die sine Bryster!
28 Han sagde: Ja, lyksalige de, som hører Gudsordet og gemmer det vel!
29 Som nu Folk i Skarevis strømmede sammen, tog han paa at sige: Denne Slægt er en ond Slægt; Tegn kræver den, men andet Tegn skal den ikke faa end Jonastegnet.
30 For ligesom Jonas blev Niniviterne et Tegn, saadan skal Menneskesønnen blive det for denne Slægt.
31 Dronningen af Sønderled skal rejse sig, naar Dommen fældes, sammen med denne Slægts Mænd og fælde deres Dom, fordi hun kom fra Jordens yderste Grænser for at lytte til Salomons Visdom. Og ser I — her er det, som mere er end Salomon.
32 Niniviter skal rejse sig, naar Dommen fældes, sammen med denne Slægt og fælde dens Dom. For de omvendte sig til, hvad Jonas forkyndte, og ser I — her er det, som mere er end Jonas.
33 Ingen tænder Lys og sætter det saa ned i Kælderen eller under Skæppen — nej paa Stagen, for at de, der kommer ind, kan se det skinne.
34 Legemets Lyskilde er dit Øje. Naar dit Øje er ærligt, er ogsaa hele din Skikkelse klar. Men saa snart som det er ondt, ligger ogsaa hele din Skikkelse i Skygge.
35 Saa se dig da for, om Lyset i dig ikke er Skygge.
36 Er da hele din Skikkelse klar og ingen Del deraf i Skygge, saa skal den helt og holdent være saa klar, som naar Lyset skinner paa dig med Lynildsglands.
37 Som han stod og talte, beder en Farisær ham om at spise til Middag hos sig. Han kom da ind og gik til Bords.
38 Men Farisæeren undrede sig ved at se, at han ikke vaskede sig først inden Maaltidet.
39 Saa sagde Herren til ham: Nu vel da I Farisæere! Udvortes renser I Bæger og Fad, men indvortes er I fulde af Rov og Ondskab.
40 Daarer! Mon ikke den samme, som har skabt det udvortes, ogsaa har skabt det indvortes?
41 Giv I kun af Barmhjertighed det bort, som er deri, saa skal I se, er alting rent for jer.
42 Men ve jer I Farisæere! Fordi I giver Tiende af Mynte og Rude og hver eneste Køkkenurt, men at gøre Ret og Skel og elske Gud lader I ligge. Det ene burde gøres, det andet ikke forsømmes.
43 Ve jer, I Farisæere! fordi I holder saa meget af at føre Forsædet i Synagogerne og lade jer hilse paa Torvet.
44 Ve jer! fordi I er som ukendelige Grave, og Folk, som gaar hen over dem, véd ikke af det.
45 En af de lovlærde tog til Genmæle og sagde til ham: Lærer, ved at sige det krænker du os med.
46 Han sagde: Ogsaa jer, I lovlærde! Ve jer! fordi I læsser Byrder paa Menneskene, tunge at bære, og selv rører I ikke Byrderne med en Finger.
47 Ve jer! fordi I bygger Profeternes Grave. Og det var jeres Fædre, der slog dem ihjel.
48 Saa er I jo Vidner og samtykker i jeres Fædres Gerninger. For de slog dem ihjel, og I bygger.
49 Derfor har ogsaa Guds Visdom sagt: Jeg sender til dem Profeter og Apostle, og saa skal de for Fode slaa ihjel og jage bort.
50 For Gengældelsen for alle Profeternes Blod, som fra Verdens Skabelse er udøst, skal ramme denne Slægt
51 lige fra Abels Blod til Sakarias’ Blod, han som blev myrdet mellem Altret og Tempelhuset. Ja jeg siger jer det: Gengældelsen skal ramme denne Slægt.
52 Ve jer I lovlærde! fordi I har taget Kundskabsnøglen. Selv er I ikke gaaet ind, og dem, som kommer og vil ind, har I hindret deri.
53 Da han saa drog bort derfra, begyndte de Skriftlærde og Farisæerne at trænge stærkt ind paa ham og faa ham til at udtale sig om adskilligt
54 og lægge Snarer for at opsnappe noget af hans Mund.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
