DNPS26: Lukasevangeliet 5

1 Engang da Forsamlingen trængte sig om ham og lyttede til Gudsordet, og han selv stod ved Bredden af Genesaretsøen,

2 saa han to Baade ligge ved Stranden. Fiskerne var gaaet fra Borde og skyllede deres Garn.

3 Saa gik han ombord i en af Baadene — det var Simons — og bad ham om at lægge lidt ud fra Land. Han satte sig saa i Baaden og underviste Forsamlingen.

4 Da han hørte op at tale, sagde han til Simon: Læg ud paa dybt Vand og kast jeres Garn til en Fangst.

5 Lærer, svarede Simon, vi har arbejdet hele Natten uden at faa noget. Men naar du siger det, vil jeg kaste Garnene.

6 Og da de gjorde det, indfangede de en stor Mængde Fisk. Men deres Garn var ved at briste.

7 Saa vinkede de ad deres Fæller i den anden Baad om at komme og tage fat med dem. Og de kom, og de fyldte begge Baadene, saa de var synkefærdige.

8 Da Simon Peter saa det, kastede han sig ned for Jesus’ Knæ og sagde: Gaa bort fra mig, for jeg er en syndig Mand Herre!

9 For han og alle de, der var i Følge med ham, var overvældede af Forundring over den Fiskefangst, de havde taget ind.

10 Ikke mindre Sebedaiossønnerne Jakob og Johannes, som var i Samlag med Simon: Saa sagde Jesus til Simon: Du skal ikke være bange; fra nu af skal du være en, der fanger levende Mennesker.

11 Saa trak de Baadene paa Land og forlod alt og fulgte ham.

12 Engang mens han var i en af de Byer, kommer der med et en Mand fuld af Spedalskhed. Han kastede sig ned paa sit Ansigt, da han saa Jesus, og bad for sig: Herre, sagde han, om du vil, saa kan du rense mig.

13 Saa rakte han ham Haanden og sagde: Jeg vil, bliv ren. Og straks forlod Spedalskheden ham.

14 Men han paalagde ham ikke at sige det til nogen, men: Gaa hen og lad dig syne af Præsterne og bring Offer for din Renselse, som Moses hår befalet, til Vidnesbyrd for dem.

15 Og Ordet om ham bredte sig end videre ud, og talrige Skarer strømmede sammen for at høre og at blive helbredte af ham for deres Svagheder.

16 Men han blev ved at trække sig tilbage paa ubeboede Steder og holde Bøn.

17 Saa var det engang en af de Dage, baade var han selv i Virksomhed med at undervise, og der opholdt sig ogsaa Farisæere og Lovlærere, som var fremmede, komne fra hver Landsby i Galilæa og fra Judæa og Jerusalem. Og det manglede ham ikke paa Herrens Kraft til at helbrede.

18 Da kom der i det samme Folk bærende paa en Seng med en, der var gigtlammet. Og de prøvede paa at bære ham ind og sætte ham hen foran ham.

19 Men da de ikke fandt Udvej til at bære ham ind for Mængdens Skyld, gik de op paa Taget og sænkede ham tilligemed Liggestolen gennem Teglstenstaget lige midt ned foran Jesus.

20 Da udbrød han ved at se den Tro, de havde: Dine Synder er dig tilgivne!

21 Men saa tog de Skriftlærde og Farisæerne paa at gøre Indvendinger: Hvem er han, sagde de, som’ fører bespottelig Tale? Hvem kan tilgive Synder uden Gud alene?

22 Jesus, som godt kendte deres Indvendinger, svarede dem dertil: Hvad er det for Indvendinger, I ruger over i jeres Hjerte?

23 Hvad er lettest at sige: dine Synder er dig tilgivne, eller: rejs dig op og gaa?

24 For at I da skal vide, at Menneskesønnen har Myndighed paa Jorden til af give Syndsforladelse, saa — siger han til den gigtlammede —: Rejs dig op, siger jeg dig, og tag din Liggestol og gaa hjem.

25 Og saa rejste han sig straks op lige for deres Øjne og tog det, han laa paa, og gik hjem, mens han lovede Gud,

26 Og alle blev slagne af Overraskelse og lovede Gud, og grebne af Alvor sagde de: Idag har vi set det utrolige.

27 Senere hen drog han videre og blev opmærksom paa en Tolder ved Navn Levi, som han sad og passede Toldboden. Og saa sagde han til ham: Følg mig.

28 Saa forlod han alting og brød op og fulgte ham.

29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hjem. Og der var en stor Forsamling af Toldere og andre„til Bords sammen med dem.

30 Saa lod Farisæerne og de Skriftlærde hans Lærlinge høre ilde: Hvorfor spiser og drikker I sammen med Toldere og slette Mennesker, sagde de?

31 Jesus svarede dem dertil: De sunde trænger ikke til Læge, men det gør de, der ikke har det godt.

32 Jeg er ikke kommen for at kalde sagesløse men Syndere til Omvendelse.

33 Men saa sagde de til ham: Johannes’ Lærlinge faster saa tidt og holder Bønner. Det samme gør ogsaa Farisæernes. Men dine, de spiser og drikker.

34 Men Jesus sagde til dem: Kan I faa Brudefølget til at faste i den Tid, Brudgommen er hos dem?

35 Der kommer andre Tider, og naar da Brudgommen bliver hentet bort fra dem, saa vil de faste i den Tid.

36 Saa sagde han dem ogsaa en Lignelse: At ingen river en Lap af en ny Klædning og sætter den paa en gammel. For saa river han jo den nye i Stykker, og desuden vil Lappen af den nye ikke passe til den gamle.

37 Der er helleringen, der kommer ung Vin paa gamle Skindsække. For saa sprænger den unge Vin Sækkene. Selv spildes den, og Sækkene ødes.

38 Nej, ny Vin skal i nye Skindsække.

39 Og ingen, som har drukket gammel Vin, forlanger ung. For han siger: Den gamle er god.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 11 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os, 2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 21 Ved den samme Tid udgik der Befaling fra Kejser Augustus til at optage Mandtal over hele Verden. 2 Denne Optælling foregik da for første Gang, da Kvirinius stod for Styret i […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 31 Det var i Kejser Tiberius' femtende Regeringsaar, mens Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa og Herodes Fjerdingsfyrste over Galilæa, hans Broder Filippos Fjerdingsfyrste over Ituræa […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 41 Jesus vendte fuld af Helligaand tilbage fra Jordan og færdedes ført af Aanden i Ørken 2 i fyrretyve Dage og fristedes af Djævelen. Og han spiste ikke noget i de Dage, og da de var […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development