DNPS26: Matthæusevangeliet 16

1 Saa kom Farisæerne og Saddukæerne til ham og krævede for at prøve ham, at han skulde vise dem et Tegn fra Himlen.

2 Men han svarede dem: Naar Aftenen falder paa, siger I: Det bliver en Godtvejrsdag, for Himlen lyser rød.

3 Og om Morgenen tidligt: Det bliver Uvejr idag, for Himlen er mørkerød. Himlens Udseende forstaar I at tyde, men tyde Tidernes Tegn, det kan I ikke.

4 En ond Slægt, utro mod sin Ægteherre, vil have Tegn, men Tegn skal den ikke faa undtagen JonasTegnet. Og saa gik han fra dem.

5 Da Lærlingene kom over Søen til den anden Side, havde de glemt at tage Brød med.

6 Jesus sagde til dem : Pas paa og tag jer i Agt for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.

7 Og de talte sammen om det og sagde: Det er fordi vi ikke tog Brød med?

8 Det vidste Jesus og sagde: Hvorfor taler I sammen om det, I smaattroende, at I ikke har taget Brod med.

9 Er I endnu uforstaaende? Kan I ikke huske de fem Brød, de femtusinde havde, og hvormange Kurve fulde I fik?

10 Og hellerikke de syv Brød, de firetusinde havde, og hvor mange Riskurve fulde I fik?

11 Kan I saa ikke forstaa, at det ikke var Brød, jeg sagde det om: Tag jer i Agt for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!

12 Saa gik det op for dem, at det ikke var Farisæernes og Saddukæernes Surdejg, men deres Lære, han sagde, de skulde vogte sig for.

13 Da Jesus kom ind paa Kæsarea Filippis Omraade, spurgte han sine Lærlinge: Hvem siger Folk, at Menneskesønnen er?

14 De sagde: Somme Johannes Døber, andre Elias, andre Jeremias eller en af de andre Profeter.

15 Han siger til dem: End I, hvem siger I, at jeg er?

16 Simon Peter svarede ham: Du er den Salvede, den levende Guds Søn.

17 Lyksalig er du Simon Barjona, svarede Jesus ham, for det er ikke Kod og Blod, der har aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

18 Saa siger ogsaa jeg dig, at du er en Klippeblok (Petros), og paa den Klippe vil jeg bygge min Menighed. Og Dødsrigets Porte skal ikke faa Magt over den.

19 Jeg vil give dig Himmelrigets Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, skal være løst i Himlene.

20 Saa bod han sine Lærlinge, at de maatte ikke sige det til nogen, at han var den Salvede.

21 Fra den Tid af begyndte Jesus at vise sine Lærlinge, at han maatte rejse til Jerusalem og lide meget ondt af de Ældste og Ypperstepræsteskabet og de Skriftlærde og slaas ihjel og opstaa paa den tredje Dag.

22 Saa tog Peter ham tilside og begyndte at holde ham tilbage. Det vilde være Synd for dig, Herre, saadan maa det ikke gaa dig.

23 Men han vendte sig om og sagde til Peter: Vig tilbage fra mig, Satan. Du er mig til Ménstød (Forargelse), for du tænker ikke paa, hvad Guds men hvad Menneskers Hu staar til.

24 Med det samme sagde Jesus til sine Lærlinge: Vil nogen slutte sig til mig, saa maa han se bort fra sig selv og løfte sit Kors og følge mig.

25 For den, som vil bjerge sit Liv, vil miste det, men den, som mister sit Liv for min Skyld, vil finde det.

26 Hvad kunde det vel nytte et Menneske, om han saa vandt al Verden, men mistede Livet? Eller hvormed skal et Menneske betale for sit Liv?

27 For Menneskesønnen kommer engang i sin Faders Højhed og Herlighed med sine Engle, og saa skal han gengælde enhver efter, hvad han har gjort.

28 Sandelig siger jeg jer, at der er nogen, her staar, der ikke skal lide Døden, lige til de ser Menneskesønnen komme i sit Kongerige.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matthæusevangeliet 11 Jesus Kristus, Davids Søns, Abrahams Søns, Saga. 2 Abraham blev Fader til Isak, Isak til Jakob, Jakob til Juda og hans Brødre. 3 Juda blev ved Tamar Fader til Fares og Sara. Fares […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 21 Efter at Jesus var født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes' Dage, viste der sig i Jerusalem Vismænd fra Østerland, 2 som sagde: Hvor er Jødernes nyfødte Konge? For vi har set hans […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 31 Ved den Tid kommer Døberen Johannes og udraaber i Judæas Ørk: 2 Omvend jer, for Himlenes Rige er nær! 3 For det er ham, Profeten Jesaja har talt om med de Ord: Hør, der er en der […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 41 Da førtes Jesus af Aanden ud i Ørken for at blive fristet af Djævelen. 2 Og efter at han havde fastet i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter led han omsider Sult, 3 Og saa kom […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development