1 Mens Apollos opholdt sig i Korint, kom Paulus til Efesos efter at have gennemrejst det indre af Landet, og han sagde til nogen Lærlinge, han traf paa.
2 Fik I Helligaand, da I kom til at tro? Nej, sagde de til ham, vi hørte ikke engang, at der er Helligaand.
3 Hvad blev I da døbte til? sagde han. Til Johannesdaaben, sagde de.
4 Saa sagde Paulus: Johannes døbte med Omvendelsesdaab, men sagde til Folket, for at de skulde tro: Det var til den, der kom efter ham, det vil sige til Jesus.
5 Da de hørte det, lod de sig døbe til Herrens, Jesus Navn.
6 Da saa Paulus lagde Hænderne paa dem, kom Helligaanden over dem, og saa talte de i Tungemaal og profetisk Tale.
7 De var tolv Mænd ialt.
8 Tre Maaneder igennem mødte han i Synagogen, traadte offentlig op, holdt Samtaler og bevægede Folk til at tro det om Gudsriget.
9 Men da der var nogen, der gjorde sig haarde og ikke lod sig overbevise, men talte ondt om „Vejen” overfor Forsamlingen, trak han sig tilbage fra dem, udsondrede Lærlingene og holdt daglig Samtaler i Tyrannus’ Skolesal.
10 Saadan gik det i to Aar, saa alle Indbyggerne i Asien hørte Herreordet, baade Jøder og Hellenere.
11 Dertil virkede Gud overordentlige Kraftytringer under Paulus’ Hænder,
12 saa man endog bragte de Syge Tørklæder og Skødskind, som havde rørt ved ham, og saa slap de af med deres Sygdomme, og de onde Aander veg bort.
13 Der var visse omrejsende jødiske Besværgere, der tog sig for at nævne Herrens Jesus’ Navn over dem, som var besatte af onde Aander. Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder, sagde de.
14 Det var syv Sønner af en jødisk Ypperstepræst, Skeva, der gjorde det.
15 Men den onde Aand svarede: Jesus kender jeg, og Paulus ved jeg Besked om, men hvem er I ?
16 Og saa kastede Manden sig over dem, han som var besat af den onde Aand, og tog Magten fra dem og blev dem for stærk, saa de maatte nøgne og saarede flygte ud af det Hus.
17 Dette blev bekendt for alle Efesos’ Indbyggere baade Jøder og Hellenere, saa de blev grebne af Frygt og priste Herrens Jesus’ Navn.
18 Og mange af dem, som nu troede, kom og gik til Bekendelse og fortalte, hvad de havde taget sig for.
19 Og ikke saa faa af dem, der havde drevet Sortekunster, samlede og brændte Bøgerne i alles Paasyn, og deres Værdi blev opgjort til 50,000 Sølvdrakmer.
20 Saadan tog Herreordet vældigt til at vokse og komme til Kræfter.
21 Da nu dette var fra Haanden, satte Paulus sig for i Aanden at drage gennem Makedonien og Akaja til Jerusalem: Naar jeg har været der, maa jeg til Rom, sagde han.
22 To af sine Hjælpere, Timoteos og Erastos sendte han da til Makedonien. Selv tøvede han en Tid i Asien.
23 Ved denne Tid opkom der ikke ringe Uroligheder om „Vejen”.
24 For der var en, der hed Demetrios, en Sølvsmed, som lavede Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke saa lidt at fortjene.
25 Dem kaldte han sammen tilligemed de Arbejdere, som havde dermed at gøre, og sagde: Det kan I vel forstaa Folk, at vor Velfærd har sin Kilde i denne Virksomhed.
26 Og det kan I baade se og høre, at ikke blot i Efesos, men snart i hele Asien har denne Paulus faaet en anseelig Skare over paa sin Side med sin Tale om, at det er ikke Guder, de, der bliver gjort med Hænderne.
27 Men det er ikke alene det, vi staar i Fare for, at dette Fag nu ikke mere maa være, nej ogsaa det, at den store Gudinde Artemis’ Tempel regnes for ingenting, og saa skal hendes Storhed, som hele Asien og hele Verden ærer, nedbrydes.
28 Da de havde hørt det og var tilevne aldeles rasende, raabte de: Stor er Efesiernes Artemis.
29 Og hele Byen kom i Forvirring, og de stormede alle som en ind i Teatret og slæbte med sig Makedonierne Gaius og Aristarkos, Paulus’ Medrejsende.
30 Paulus vilde gaa ud til Folket, men fik ikke I Lov til det for Lærlingene.
31 Der var ogsaa nogen af Asiarkerne, der var venlig stemte imod ham og sendte Bud til ham og bad ham om ikke at indlade sig paa at gaa til Teatret.
32 Der raabte nu en et, en anden et andet; for Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, hvad de var kommen sammen for.
33 Men ud af Flokken slæbte de Aleksandros. Det var Jøderne, der skubbede ham frem. Og Aleksandros vinkede med Haanden og vilde forsvare sig for Folket.
34 Men da de fik at vide, at det var en Jøde, lød der et Raab fra alle Sider, og i henved to Timer raabte de: Stor er Efesiernes Artemis!
35 Byens Bogfører fik da Forsamlingen bragt til Ho og siger: Efesiere dog! Der er jo ikke et Menneske, som er uvidende om, at Efesiernes Stad er Tempelværge for den store Artemis og for det, der er nedsendt af Zeus.
36 Men da det nu er saa uimodsigeligt, bør l holde jer i Ro og ikke overile jer.
37 For her er I kommen med disse Mænd, som hverken er Tempelrøvere eller har spottet jeres Gud,
38 Hvis altsaa Demetrios og de Kunstnere der er paa hans Parti, har noget at sige nogen paa, saa holdes der Tingdage, og der er Øvrighed. Saa lad dem stævne hverandre.
39 Er der ellers noget andet, I er uenige om, saa kan I faa det afgjort i en lovlig Forsamling.
40 Vi staar jo endog i Fare for at blive anklagede for Oprør i An-ledning af dette her idag, da vi ikke har nogen rimelig Grund at angive til dette Opløb.
41 Efter at have sagt det, opløste han Forsamlingen.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
