DNPS26: Apostlens Gerninger 22

1 Brødre og Fædre! Hør paa, hvad jeg har at sige til mit Forsvar overfor jer.

2 Da de hørte ham tale Hebraisk til dem, holdt de sig endnu mere stille. Og saa siger han.

3 Jeg er Jøde, født i Tarsos i Kilikien, opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder strengt efter Fædreneloven. Og jeg var nidkær for Gud, som I alle er idag,

4 saa jeg forfulgte denne Vejs Tilhængere paa Liv og Død, og fik baade  Mænd og Kvinder bundne og sat i Fængsel —

5 hvad ogsaa Ypperstepræsten og hele Ældsteraadet kan vidne om mig. For fra dem havde jeg ogsaa Breve til Brødrene, da jeg rejste til Damaskus for ligeledes at føre dem, som der var, bundne til Jerusalem, for at de kunde faa deres Straf.

6 Saa rejste jeg da og nærmede mig til Damaskus, da pludselig ved Middagstid et stort Lys fra Himlen omstraalede mig,

7 og jeg faldt til Jorden og hørte saa en Stemme sige til mig: Saul, Saul! hvorfor forfølger du mig?

8 Jeg svarede: Hvem er du Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus fra Nasaret, ham som du forfølger.

9 Mine Ledsagere saa Lyset, men hørte ikke Stemmen, som talte til mig.

10 Saa sagde jeg: Hvad skal jeg gøre, Herre? Rejs dig op og gaa til Damaskus, sagde Herren til mig. Der skal der blive talt til dig om alt det, der er din Opgave.

11 Da jeg var blindet af Glandsen fra det Lys, maatte jeg lade mig lede ved Haanden af mine Ledsagere for at komme ind til Damaskus.

12 Der var en Mand, der hed Ananias, gudfrygtig efter Lovens Bydende med et godt Lov af alle derboende Jøder.

13 Han kom hen og traadte frem for mig og sagde til mig: Saul, Broder, se nu igen. Og jeg — i samme Stund saa jeg paa ham.

14 Han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende sin Vilje og se ham, som har gjort den Fyldest, og høre hans Mund kalde.

15 For du skal være ham et Vidne overfor alle Mennesker om det, du har set og hørt.

16 Og nu, hvad venter du paa? Kom og lad dig døbe og dine Synder aftvætte under Paakaldelse af hans Navn.

17 Da jeg saa var vendt tilbage til Jerusalem og holdt Bøn i Helligdommen, kom jeg i Henrykkelse

18 og jeg saa ham sige til mig: Skynd dig hurtigt bort fra Jerusalem, for de vil ikke tage imod dit Vidnesbyrd om mig.

19 Herre, sagde jeg, de ved det selv, at jeg for frem med at fængsle og piske fra den ene Synagoge til den anden dem, som tror paa dig.

20 Og da Stefanos’ dit Vidnes Blod flød, stod jeg selv derhos og gav mit Bifald dertil og passede paa deres Overtøj, som slog ham ihjel.

21 Saa sagde han til mig: Gaa, for jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.

22 Lige indtil dette Ord hørte de efter. Men saa raabte de op: Bort fra Jorden med saadan en; han bør ikke have Lov til at leve!

23 Mens de saadan raabte, slængte deres Tøj og kastede Støv op i Luften,

24 gav Komandanten Befaling til at føre ham ind i Borgen. Bind ham til Piskeslag, sagde han, for at jeg kan faa at vide, hvorfor de hujer saadan ad ham.

25 Men da de havde strakt ham ud for at faa sine Slag, sagde Paulus til den Centurion, som stod hos: Har I Lov til at piske en Romer og det udømt?

26 Da Centurionen hørte det, gik han til Komandanten og meldte det og sagde: Hvad er det, du der gør? Den Mand er jo en Romer.

27 Saa kom Komandanten hen til ham og sagde til ham: Sig mig, er du en Romer? Ja, sagde han.

28 Det Borgerskab, svarede Komandanten, har jeg tilkøbt mig for en stor Sum. Ja men jeg er født til det, sagde Paulus.

29 Saa slap de ham straks, de som skulde til at forhøre ham, og Komandanten blev bange, da han fik at vide, at det var en Romer, og ham havde han ladet binde.

30 Da han Dagen efter vilde have paalidelig Oplysning om, hvad han var anklaget for af Jøderne, lukkede han Paulus ud og gav Befaling til, at Ypperstepræsteskabet og Raadet skulde samles, og saa førte han Paulus derhen og fremstillede ham for dem.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 11 Det første, jeg fortalte, Teofilos, handlede om alt det, Jesus i Gerning og Undervisning begyndte med, 2 indtil den Dag, da han blev hjemført, efter at han ved Helligaanden havde […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 21 Da Dagen kom til Pinsefesten, var de alle samlede paa åt Sted, 2 og saa kom der paa én Gang en Lyd fra Himlen som af et dybt Aandedrag, og det fyldte hele Huset, hvor de sad, 3 og […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 31 Ved Bedetiden, den niende Time, gik Peter og Johannes op i Helligdommen, 2 og der blev en Mand baaren hen, som var vanfør fra Fødselen af; ham plejede de daglig at lægge ved den Port […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 41 Mens de talte til Folket, kom Præsteskabet over dem og Anføreren for Helligdomsvagten og Sadukæerne, 2 dybt krænkede over, at de underviste Folket og forkyndte Opstandelsen fra de […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development