1 Fem Dage derefter rejste Ypperstepræsten Ananias derhen med nogen af de Ældste og en Taler, Tertullus. Og de fremstillede sig for Landshøvdingen som Paulus’ Modpart.
2 Han blev kaldt ud, og saa indledede Tertullus Anklagen med disse Ord: At vi kan takke dig for, at vi har saa megen Fred, og din Omsorg for Fremskridt til dette Folks Bedste overalt og paa alle Omraader,
3 det erkender vi højmægtige Feliks med al Taknemlighed.
4 For nu ikke at gøre dig for megen Ulejlighed, beder jeg dig om at høre paa os i al Korthed med din vante Velvilje.
5 Vi finder nemlig, at denne Mand er for alle Jøder over hele Verden en Pest og en Urostifter, Formand for Nasaræernes Parti.
6 Han har endog prøvet paa at krænke Helligdommen,
7 –
8 og vi har grebet ham, saa du selv gennem Forhør kan faa alt dette at vide, som vi anklager ham for.
9 Ogsaa Jøderne sluttede sig til Angrebet og sagde, at saadan forholdt det sig.
10 Paulus svarede, da Landshøvdingen nikkede til ham, om at han skulde tale: Da jeg ved, at du i mange Aar har været Dommer for dette Folk, kan jeg frejdigt forsvare min Sag:
11 Du kan jo sagtens faa at vide, at det ikke er mere end tolv Dage siden jeg tog til Jerusalem for at holde Bøn.
12 Og de har hverken truffet mig i Helligdommen i Færd med at samtale med nogen eller bringe Mængden i Oprør eller i Synagogerne eller i Byen.
13 Og de kan ingenting bevise af det, de anklager mig for.
14 Men det tilstaar jeg gerne for dig, at paa den „Vej”, som de kalder et Parti, dyrker jeg min fædrene Gud og tror alt, hvad der stemmer med Loven og staar skrevet hos Profeterne.
15 Og jeg har det Haab til Gud, som ogsaa er deres egen Forventning, at der forestaar en Opstandelse af dem, der har gjort Ret, og dem, der har gjort Uret.
16 Med dette for øje øver jeg ogsaa mig selv i at færdes samvittighedsfuldt for Gud og Mennesker til enhver Tid.
17 Adskillige Aar gik, saa kom jeg for at bringe Understøttelse til mit Folk og Ofringer.
18 Det fandt de mig i Færd med, da jeg havde helliget mig i Helligdommen, uden Sammenstimlen og uden Støj.
19 Men saa var der nogen Jøder fra Asien — de burde være tilstede og føre Klage, hvis de havde noget at sige mig paa.
20 Eller ogsaa skulde disse her sige, hvad de fandt mig skyldig i, da jeg stod for Raadet.
21 For det var da vel ikke det ene Ord, jeg raabte ud, da jeg stod iblandt dem: Det er for Dødes Opstandelse, jeg dømmes af jer idag!
22 Saa udsatte Feliks deres Sag indtil videre. For han vidste ret god Besked om „Vejen”. Naar Komandanten Lysias kommer, sagde han, vil jeg paakende jeres Sag.
23 Saa gav han Centurionen Befaling til at holde ham i Forvaring, fare med Lempe og ikke hindre nogen af hans egne i at være ham til Tjeneste.
24 Nogen Tid efter kom Feliks tilstede med sin Hustru, Drusilla, som var Jødinde, og lod Paulus hente og hørte paa ham om Trosforholdet til Kristus Jesus.
25 Men da han talte om at gøre Ret og Skel og om Selvtugt og om den forestaaende Dom, blev Feliks bange og svarede: Foreløbig kan du gaa. Naar jeg faar Tid, skal jeg lade dig hente.
26 Han gjorde sig ogsaa Haab om, at Paulus skulde give ham Penge. Derfor lod han ham ogsaa ret ofte hente og underholdt sig med ham.
27 To Aar efter fik Feliks til Efterfølger Porcius Festus. Og da Feliks vilde sikre sig Jødernes Gunst, efterlod han Paulus som Fange.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
