1 Stræb efter Kærligheden; men kappes om Aandsgaverne og mest at komme til at profetere.
2 For den, som taler i et Tungemaal, taler til Gud og ikke til Mennesker. For der er ingen, der hører, men han taler i Aand hemmelighedsfulde Ting.
3 Den, der profeterer, taler opbyggeligt, opmuntrende, trøstende til Mennesker.
4 Den, der taler i et Tungemaal, opbygger sig selv; men den, der profeterer, opbygger en Menighed.
5 Jeg vil gerne, at I alle skal tale i Tungemaal, men dog hellere, at I skal profetere. Den, der profeterer, er større end den, der taler i flere Tungemaal, naar det da ikke bliver oversat, for at Menigheden kan faa Opbyggelse af det.
6 Ellers naar jeg kommer til jer, Brødre og taler i flere Tungemaal uden at tale til jer enten Kundskabs- eller Aabenbaringstale eller Profeti eller Undervisning — hvad Gavn gør jeg da med det?
7 Ligesom med de livløse Instrumenter, en Fløjte eller en Kitar, naar de ikke giver forskellig Klang, hvordan skal jeg saa kende Fløjtespillet fra Kitarspillet?
8 Hvem vilde vel ogsaa ruste sig til Krig, naar en Trompet ikke kunde kendes paa sin Klang?
9 Saadan ogsaa, naar I med jeres Sprog ikke gav et forstaaeligt Ord, hvor skulde man saa faa at vide, hvad der taltes om? I vilde jo tale hen i Vejret.
10 Der er — det kan være — saa og saa mange Maader i Verden at lempe Tonen paa, og forskelsløs er den aldrig.
11 Naar jeg da ikke ved, hvad Betydning der ligger i Tonen, saa er jeg en Barbar for den, der taler, og den, der taler, en Barbar for mig.
12 Saadan er det ogsaa med jer. Gør I virkelig saa meget af Aander, saa gør jer Umage for at faa rigeligt til Menighedens Opbyggelse.
13 Derfor maa den, der taler et Tungemaal, bede om at kunne tyde det.
14 For hvis jeg beder i et Tungemaal, saa er det min Aand, der beder. Men min Forstand udretter ingenting.
15 Hvad følger nu deraf? Jeg vil bede med Aanden; men jeg vil ogsaa bede med Forstanden. Jeg vil synge med Aanden; men jeg vil ogsaa synge med Forstanden.
16 Hvordan skulde ellers den, der fylder Lægmandens Plads, sige Amen til din Taksigelse, naar du lovpriste med Aand? Han ved jo ikke, hvad du siger.
17 Du takker vel smukt; men den anden opbygges ikke.
18 Jeg takker Gud for, at jeg taler mere med Tungemaal end I allesammen.
19 Men i en Forsamling vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg kan undervise andre, end tusinde Ord i Tungemaal.
20 Brødre, bliv ikke med jeres Forstand til Smaabørn. Med Ondskaben maa I gerne blive Pattebørn. Men med jeres Forstand skal I blive voksne.
21 I Loven staar der skrevet, at „med fremmede Tungemaal og fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, men ikke engang det faar dem til at høre mig, siger Herren”.
22 Tungemaalene tjener altsaa til Tegn ikke for de troende, men for de vantro. Profetien er derimod ikke for de vantro, men for de troende.
23 Sæt nu, at hele Menigheden kom sammen paa et Sted, og alle talte med. Tungemaal, vilde da ikke jævne Folk eller vantro, naar de kom ind, sige, at I var gale?
24 Men hvis alle profeterer, og saa en vantro eller Menigmand kommer ind, saa vises han tilrette af alle, faar sit Skudsmaal af alle.
25 Hvad hans Hjerte ruger over, kommer for Dagen. Og det fører til, at han kaster sig paa sit Ansigt for Gud og fortæller det videre, at Gud virkelig er hos jer.
26 Hvad følger saa deraf, Brødre? Naar I kommer sammen, saa har hver sit, en Salme, en Vejledning, en Aabenbarelse, et Tungemaal, en Tydning deraf. Alt ske til Opbyggelse.
27 Hvis nogen taler Tungemaal, saa lad det være to, højst tre hver Gang og en efter en anden, og lad saa en oversætte del.
28 Men, er der ingen, der kan oversætte det, saa skal han tie i Menigheden og tale for sig selv og for Gud.
29 Af Profeter skal to eller tre føre Ordet, og de andre drøfte det.
30 Hvis en anden, som sidder der, faar en Aabenbarelse, saa maa den første tie.
31 For en efter en kan I profetere alle, for at alle kan lære og alle oplives.
32 Ogsaa Profeters Aander retter sig efter Profeter.
33 For Gud er ikke Ophav til Ustyr, men til Fred.
34 Som allevegne, hvor de hellige mødes, maa Kvinderne tie ved Møderne. For de har ikke Lov til at tale, men skal, som Loven ogsaa siger, underordne sig.
35 Vil de lære noget, maa de spørge sig for hos deres egne Mænd hjemme. For det er upassende for en Kvinde at tale ved et Møde.
36 Er vel Guds-Ordet udgaaet fra jer eller kommet til jer alene?
37 Hvis nogen vil gælde for Profet eller en Aandens Mand, saa maa han skønne, at det, jeg skriver, er Herretjeneste.
38 Er der nogen, der ikke ved det, saa faar han lade være.
39 Altsaa, mine Brødre, at profetere skal I lægge jer særligt efter, og at tale med Tungemaal skal I ikke hindre.
40 Men lad alt foregaa sømmeligt og i god Orden.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
