1 Sidenefter udpegede Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem to og to forud for sig til hver Stad og hver Plet, hvor han selv vilde komme.
2 Høsten er stor, sagde han til dem, og Arbejderne faa, saa I kommer til at bede ham, som har for Høsten at raade, om at sende Arbejdsfolk ud til sin Høst.
3 Saa gaa da! Ser I, jeg sender jer som Lam midt iblandt Ulve.
4 I skal ikke have Pung eller Pose eller Fodtøj at bære paa. Og hils ikke paa nogen undervejs.
5 Naar I kommer ind i et Hus, skal I altid først sige: Fred med dette Hus!
6 Er der saa nogen med Sans for Fred, saa skal jeres Fred hvile over ham. Hvis ikke kommer den tilbage over jer selv.
7 I det samme Hus skal I blive og spise og drikke, hvad de har at byde. For Arbejderen er sin Løn værd. Gaa ikke af det ene Hus i det andet.
8 Og hvor I kommer til en By, og de tager imod jer, der skal I spise, hvad man sætter for jer,
9 og helbrede de syge der og sige til dem: Gudsriget er jer nær.
10 Men hvor I kommer til en By, og de ikke tager imod jer, der skal I gaa ud paa Gaden og sige:
11 Om det saa er Støvet af jeres By, som hænger ved vore Fødder, saa stryger vi det af os til jer, men det skal I vide, at Gudsriget er nær.
12 Paa den Dag, siger jeg jer, staar det taaleligere til med Sodoma end med den By.
13 Ve dig Korasin! Ve dig Betsaida! For hvis de vældige Gerninger, som er skete i jer, var skete i Tyros og Sidon, saa vilde de for længe siden have omvendt sig siddende hyllet i Sæk og Aske.
14 Men det vil gaa Tyros og Sidon taaleligere end jer, naar Dommen fældes.
15 Og du Kafarnautn! du til Himlen ophøjede. Lige til Dødsriget skal du nedsænkes.
16 Den, som hører jer, hører mig, og den, som foragter jer, foragter mig. Men den som foragter mig, foragter den, som har sendt mig.
17 Saa kom de halvfjerds glade tilbage igen og fortalte: Herre, selv de onde Aander maa, naar det er i dit Navn, bøje sig for os.
18 Men han sagde til dem: Jeg saa derpaa, at Satan styrtede som et Lyn ned fra Himlen.
19 Nu har jeg givet jer Fuldmagt til at træde over Slanger og Skorpioner og underlagt jer al Fjendens Vælde. Og der er ikke det, der kan gøre jer Skade.
20 Men det er ikke det, I skal glæde jer over, at de onde Aander maa bøje sig for jer. Glæd jer over, at jeres Navne er opskrevne i Himlene.
21 I den samme Stund udbrød han jublende glad i Helligaanden: Jeg priser dig, Fader, Himlens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og kløgtige Folk, men aabenbaret det for Smaabørn. Ja, Alfader! Det var din Lyst, at det saa skulde være.
22 Og saa vendte han sig til Lærlingene og sagde: Alt er overdraget mig af min Fader, og der er ingen anden end Faderen, der ved, hvem Sønnen er, og hvem Faderen er, ved ingen anden end Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det for.
23 Og afsides vendte han sig til Lærlingene og sagde: Lyksalige er de Øjne, som ser, hvad I ser.
24 For jeg siger jer, at mange Profeter og Konger vilde gerne have set, hvad I ser, men fik det ikke at se, og hørt det, I hører, men fik det ikke at høre.
25 I det samme kommer der en lovlærd, og han traadte frem og vilde prøve ham: Lærer, sagde han, hvad skal jeg gøre og arve derved et evigt Liv?
26 Han sagde til ham: Hvad staar der i Loven? Hvad læser du der?
27 Han svarede: Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med alt, hvad din Sjæl, din Styrke og din Tanke formaar, og din Næste som dig selv.
28 Han sagde til ham: Det var ret nok svaret. Gør det, saa skal du leve.
29 Da han nu gerne vilde holde paa sin Ret, sagde han til Jesus: Hvem er saa min Næste?
30 Jesus tog Spørgsmaalet op og sagde: Der var en Mand, der rejste fra Jerusalem til Jeriko, og saa blev han overfaldet af Røvere, som trak Klæderne af ham, slog ham tilmed og gik bort og efterlod ham halvdød.
31 Samtidig kom en Præst ad den samme Vej, og han saa ham, men gik forbi.
32 Ligesaa kom en Levit til Stedet, gik hen og saa ham og gik forbi.
33 Men der var en Samariter, som paa sin Vej kom der henad til ham og følte Medlidenhed ved at se ham.
34 Og saa gik han hen og forbandt hans Saar og gød Olie og Vin derpaa og løftede ham op paa sit eget Lastdyr og bragte ham til et Værtshus og sørgede for ham.
35 Den næste Morgen tog han to Denarer frem og gav Værten og sagde: Sørg godt for ham, og hvad du ellers kommer til at lægge ud, skal jeg godtgøre dig, naar jeg kommer igen.
36 Hvem af disse tre synes du nu var bleven hans Næste, som blev overfalden af Røverne?
37 Han sagde: Den som handlede barmhjertigt imod ham. Saa gaa du hen og gør ligesaa, sagde Jesus til ham.
38 Paa deres Vandringer kom han engang til en Landsby, og en Kone, som hed Marta tog imod ham i sit Hjem.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og lyttede til hans Ord.
40 Men Marta var stærkt optagen af saa megen Opvartning. Saa kom hun hen og sagde: Herre, bryder du dig slet ikke om, at min Søster har ladt mig være ene om Opvartningen. Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.
41 Marta, Marta! svarede Herren hende, du gør dig Ulejlighed og Uro med saa mange Ting.
42 Der er kun et, der er nødvendigt. Maria har valgt den gode Del, og den skal ikke tages fra hende.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
