DNPS26: Lukasevangeliet 3

1 Det var i Kejser Tiberius’ femtende Regeringsaar, mens Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa og Herodes Fjerdingsfyrste over Galilæa, hans Broder Filippos Fjerdingsfyrste over Ituræa og Trakonitisomraadet og Lysanias Fjerdings-fyrste over Abilene,

2 under Annas’ og Kajafas’ Ypperstepræsteskab — da lod Guds Ord sig høre over Sakarias’ Søn Johannes i Ørken.

3 Og saa kom han og forkyndte i hele Jordans Omegn Omvendelsesdaab til Syndsforladelse,

4 som skrevet staar i Bogen med Profeten Jesajas Ord: „Hør, der er en, der raaber i Ørken: Nu bane I Vej for Herren! Snorrette skal I gøre hans Gangstier;

5 hver Kløft skal fyldes, hvert Bjerg og hver Bakke skal dukke sig, det krogede rettes lige ud, og det ujevne blive til banede Veje!

6 Saa skal alle og enhver faa Guds Frelsesraad at se”.

7 Saa sagde han til dem, som drog ud i Skarevis for at blive døbte af ham: Hugormeyngel! Hvem gav jer et Vink om at fly fra den forestaaende Vrede?

8 Saa bær da Frugt, som gør Omvendelsen Ære, og begynd ikke paa at sige ved jer selv: Vi har Abraham til Fader. For jeg siger jer, at Gud kan vække Abraham et Børnekuld at disse Stene.

9 Men alt er Øksen rettet mod Træernes Rod. Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, fældes og kastes paa Baal.

10 Saa spurgte de forsamlede Skarer ham: Hvad skal vi da gøre?

11 Han svarede dem: Den, som har to Sæt Klæder, skal dele med den, som ingen har. Og den som har noget at spise, gøre ligesaa.

12 Der kom ogsaa Toldere for at lade sig døbe og sagde til ham: Lærer, hvad skal vi gøre?

13 Han sagde til dem: Tag ikke mere, end I har Befaling til.

14 Ogsaa Folk, som gjorde Krigstjeneste, spurgte ham: Hvad skal vi saa gøre? Og til dem sagde han: I skal hverken fare frem med Vold eller med Rænker, men lade jer nøje med jeres Sold.

15 Som nu Folket var stedt i spændt Forventning, og alle overvejede med sig selv, om Johannes: Mon han ikke skulde være den Salvede?

16 Saa gav Johannes alle det Svar: Jeg døber jer med Vand, men der kommer den, der er vældigere end jeg, og hvis Skobaand jeg ikke er værdig til at løse. Han skal døbe jer i Helligaand og Ild.

17 Han har sin Kasteskovl i Haanden for at rydde sin Tærskeplads og samle Hveden i sit Forraadskammer. Men Avnerne vil han brænde op i Ild, som ej kan slukkes.

18 Saadan bragte han ogsaa med saa mange andre Formaninger Folket Glædesbud.

19 Men Fjerdingsfyrsten Herodes, som var bleven sat irette af ham for hans Broders Hustru Herodias’ Skyld og for alt det onde, Herodes havde gjort —

20 han føjede til alt det øvrige ogsaa det, at han satte Johannes i Fængsel.

21 Da hele Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa var bleven døbt og bad, aabnedes Himlen,

22 og Helligaanden dalede ned over ham legemligt som en Due at se. Og der lød en Røst fra Himlen: Du er min Søn den hjertenskære. Dig har jeg kaaret mig.

23 Jesus var selv, da han begyndte, om ved tredive Aar gammel og var lovlig gældende for Søn af Josef, Elis Søn,

24 Mattats, Levis, Melkis, Jannais, Josefs,

25 Mattatias’, Amos’ Naums, Eslis, Naggais,

26 Maats, Mattatias’, Semeis, Josek, Judas,

27 Joanans, Resas, Sorobabels, Salatiels, Neris,

28 Melkis, Addis, Kosams, Elmadams, Ers,

29 Jesus’, Eliesers, Jorims, Mattats Levis,

30 Simeons, Judas, Josefs, Jonams, Eliakims,

31 Meleas Mennas, Mattatas, Natans, Davids,

32 Isais, Obeds, Boos’, Salmons Naassons,

33 Aminadabs, Arams, Esroms, Fares, Judas,

34 Jakobs Isaks, Abrahams, Taras, Nakors,

35 Seruks, Ragaus, Faleks Ebers, Salas’,

36 Kajnans, Arfaksads, Sems, Noas, Lameks,

37 Metusalas, Enoks, Jareds, Maleleels, Kajnans,

38 Enos’, Sets, Adam: Søn, Guds Søn.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 11 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os, 2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 21 Ved den samme Tid udgik der Befaling fra Kejser Augustus til at optage Mandtal over hele Verden. 2 Denne Optælling foregik da for første Gang, da Kvirinius stod for Styret i […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 41 Jesus vendte fuld af Helligaand tilbage fra Jordan og færdedes ført af Aanden i Ørken 2 i fyrretyve Dage og fristedes af Djævelen. Og han spiste ikke noget i de Dage, og da de var […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 51 Engang da Forsamlingen trængte sig om ham og lyttede til Gudsordet, og han selv stod ved Bredden af Genesaretsøen, 2 saa han to Baade ligge ved Stranden. Fiskerne var gaaet fra Borde […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development