1 Du har derfor aldrig noget til dit Forsvar Menneske, naar du dømmer. Fordi med Dommen over den anden dømmer du dig selv skyldig. Du, som dømmer, gør jo selv det samme.
2 Vi ved jo godt, at Guds Dom over dem, der gør sligt, er stemmende med Sandheden.
3 Gør du da Regning paa, Menneske, naar du dømmer dem, der gør sligt, men gør selv det samme, at du skal slippe for Guds Dom?
4 Eller ringeagter du hans Rigdom paa Godhed, Overbærenhed og Langmodighed og ved ikke, at Guds Godhed fører dig til Omvendelse.
5 Men Følgen af din Haardhed og dit uomvente Hjerte er, at du samler Vrede sammen over dig selv, naar der kommer en Dag til Vrede og til Guds Retfærdsdoms Aabenbarelse.
6 Han gengælder enhver etter hans Gerninger,
7 dem som søger en Hæder og Ære og Uforgængelighed, der svarer til Trofasthed med god Gerning — evigt Liv,
8 men dem som handler af Egennytte og ikke bøjer sig for Sandheden men føjer sig efter Uretten —Vrede og Trusel dermed.
9 Trængsel og bange Kaar over hver Menneskesjæl, som fremmer det onde, Jøde og Hellener først!
10 Hæder og Ære og Fred med enhver, som fremmer det gode, Jøde og Hellener først!
11 For der er ingen Personsanseelse hos Gud.
12 For alle de, der har syndet uden Lov, skal omkomme uden Lov. Og alle de, der har syndet med en Lov over sig, skal dømmes efter Lov.
13 For sagesløse for Gud er ikke de, som hører Lov lyde, men de, som Lov lyder, skal frikendes.
14 For naar Hedninger, de som ingen Lov har, af Naturen gør, hvad der er Lovens Mening, saa er de uden at have nogen Lov lovbundne af sig selv
15 og viser, at Lovens Gerning staar skreven i deres Hjerte, og dertil slutter sig deres Samvittigheds Vidnesbyrd, mens Tankerne indbyrdes anklager eller forsvarer —
16 ja paa den Dag, da Gud ved Kristus Jesus — som mit Glædesbud lyder — dømmer, hvad der dølger sig i Menneskene.
17 Men naar du nævner dig med Jødenavn, tryg ved en Lov og stolt af Gud,
18 velkendt med hans Vilje og oplært af Loven vejer det enes Værd mod det andet
19 og trøster dig dertil, at du er blindes Vejleder, et Lys for dem, der gaar i Mørke,
20 en der kan rette paa uforstandige, undervise Børn som den, der i Loven ejer det klare Udtryk for Kundskaben og Sandheden —
21 lærer du saa ikke dig selv, mens du lærer den anden? Du som præker, at man ikke maa stjæle, stjæler du?
22 Du som siger, man maa ikke drive Hor, driver du Hor? Du som haaner Afgudsbillederne, plyndrer du Tempelgods?
23 Du, som roser dig af en Lov, krænker du Gud ved at bryde Loven?
24 Ja det er jeres Skyld, at Guds Navn bliver spottet, staar der skrevet.
25 Omskærelse er til god Nytte, naar Lov holdes, men er du Lovbryder, saa er du med din Omskærelse bleven til en uomskaaren.
26 Naar da den uomskaarne overholder, hvad Loven kræver, skal han saa ikke uomskaaren gælde for omskaaren?
27 Og saa skal den af Natuturen uomskaarne, som fyldestgør Loven, dømme dig, som med Skrift og Omskærelse dog er en Lovbryder.
28 For Jøde er ikke den, det kan ses paa, og Omskærelse er ikke det, der kan ses paa Legemet.
29 Nej det at være Jøde i det skjulte og Hjerteomskærelse med Aand, ikke med Skrift — det har sin Ros ikke fra Mennesker, men fra Gud.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023