DNPS26: Galaterbrevet 1

1 Fra Paulus, Apostel ikke med Bud fra Mennesker eller Sendelse fra noget Menneske, men sendt af Jesus Kristus og af Gud Fader, som vakte ham op af Døde —

2 og fra alle de Brødre, jeg har med mig — til Menighederne i Galatien.

3 Naade være med jer, og Fred fra Gud vor Fader og Herre Jesus Kristus,

4 som gav sig selv, for vore Synders Skyld, for at fri os ud af den nuværende onde Tidsalder efter vor Guds og Faders Vilje.

5 Hans være Æren i alle Evighedernes Evigheder. Amen!

6 Det undrer mig, at I saa snart vender jer bort fra den, som indbød jer med Kristus’ Naade, til et andet Glædesbud,

7 som dog ikke bestaar i andet end, at der er nogen, der ikke kan lade jer være i Fred, men vil vende op og ned paa Kristus’ Glædesbudskab.

8 Men selv om vi eller en Engel fra Himlen vilde bringe jer andet Glædesbud end det, vi bragte jer — banlyst være han!

9 Som vi har sagt én Gang, siger vi en Gang til: Om nogen bringer jer Glædesbud, som er forskelligt fra det, I dengang fik — banlyst være han!

10 Er det nu Menneskers eller Guds Bifald, jeg søger at vinde? Eller er det Mennesker, jeg vil gøre mig gode Venner med? Hvis jeg endnu gjorde mig gode Venner med Mennesker, var jeg ikke Kristus’ Tjener.

11 Men det kan jeg lade jer vide, Brødre: Det Glædesbud, I har faaet fra mig, er ikke Menneskeværk.

12 for det er hellerikke noget Menneske, jeg har faaet det fra eller lært det af, men gennem Jesus Kristus’ Aabenbarelse fik jeg det.

13 I har jo hørt om, hvordan min Færd engang var paa Jødedommens Grund. Jeg kunde ikke faa nok af at forfølge og fortrænge Guds Menighed.

14 Og jeg gik videre i at drive paa Jødedommen end mange af mine jevnaldrende Stammefrænder, endnu mere ivrig for mine fædrene Overleveringer.

15 Men da han, som fra Moders Liv havde udvalgt mig og gennem sin Naade gav mig mit Kald, fandt det for godt

16 at aabenbare sin Søn i mig, for at jeg skulde bære Glædesbud om ham blandt Hedningerne, saa gik jeg straks ikke hen og betroede mig til Kød og Blod

17 og ikke op til Jerusalem til dem, som før mig var Apostle. Men jeg gik til Arabien og vendte saa tilbage til Damaskus.

18 Og tre Aar efter gik jeg saa til Jerusalem for at gøre Bekendtskab med Kefas, og jeg blev hos ham i femten Dage.

19 Men nogen anden af Apostlene saa jeg ikke, kun Jakob Herrens Broder.

20 At det, jeg skriver til jer her, ikke er Løgn, kalder jeg Gud til Vidne paa.

21 Siden-efter gik jeg til det Syrisk-Kilikiske Omraade.

22 Men jeg var personlig ukendt i Kristenmenighederne i Judæa.

23 Kun det havde de hørt: Han, som før forfulgte os, bringer nu Glædesbud om den Tro, han før vilde fortrænge.

24 Og de priste Gud for mig.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Galaterbrevet 21 Derefter, da fjorten Aar var gaaet, drog jeg igen til Jerusalem sammen med Barnabas, og Titus havde jeg med. 2 Jeg rejste tilskyndet af en Aabenbaring, og jeg forelagde for dem — […]
  • DNPS26: Galaterbrevet 31 I tankeløse Galater! Hvem har forhekset jer, mens det forud stod jer skrevet lige for Øjnene: Jesus Kristus — korsfæstet? 2 Det ene vil jeg gerne have at vide af jer: Fik I Aanden som […]
  • DNPS26: Galaterbrevet 41 Men jeg siger: Mens Arvingen er umyndig, er der, saa længe det varer, ingen Forskel paa ham og en Træl, skønt han er Herre til det altsammen. 2 Men han staar under Tilsynsmænd og […]
  • DNPS26: Galaterbrevet 51 Friheden skal vi nyde, dertil har Kristus frigjort os. Saa staa da fast, og lad jer ikke spænde under Trælleaag paany. 2 Ser I, det siger jeg Paulus jer, at, hvis I lader jer omskære, […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development