1 I tankeløse Galater! Hvem har forhekset jer, mens det forud stod jer skrevet lige for Øjnene: Jesus Kristus — korsfæstet?
2 Det ene vil jeg gerne have at vide af jer: Fik I Aanden som Følge af Lovgerninger eller af Tro genlydende fra Mund til Mund?
3 Er I da saa tankeløse? Vil I føre det til Ende kødeligt, som I begyndte aandeligt?
4 Har I lidt saa meget og ingenting faaet ud af det? Hvis det da er blevet til ingenting.
5 Altsaa han som giver jer Aanden og virker kraftige Gerninger hos jer, gør han det som Følge af Lovgerninger eller af Tro, genlydende fra Mund til Mund,
6 ligesom Abraham troede, og det blev taget for Fyldest.
7 I ved jo godt, at de som har det af Tro, er Abrahams Børn.
8 Men Skriften, som forudsaa, at Gud frikender Hedningerne af Tro, lod forud det Glædesbud lyde til Abraham: I dig skal alle Hedningefolkene velsignes.”
9 Saa de, der har det af Tro, bliver velsignede sammen med den troende Abraham.
10 Alle de, der fører det tilbage til Lovgerninger, er jo under Forbandelse. For der staar skrevet: „Bandlyst hver den, som ikke bliver ved fra først til sidst og gør alt det, der staar skrevet i Lovbogen.”
11 Men at ingen ad Lovens Vej faar Ret hos Gud, er aabenbart deraf, at: „hvo Ret har, af Tro skal han leve”.
12 Men Loven er ikke af Tro. Nej den, som gør dette, skal leve af dette.
13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Band ved at blive Bandlysning for os — for der staar skrevet: „Bandlyst enhver, som hænger paa en Pæl” —
14 for at Abrahams Velsignelse skulde komme Hedningerne til gode i Kristus Jesus, for at vi ved Troen kan faa Løftet om Aanden opfyldt.
15 Brødre, jeg udtrykker mig jevnt menneskeligt. Naar en Mand har faaet en Arvepagt kendt gyldig, er der ingen der desuagtet sætter sig ud over den eller føjer noget nyt til.
16 Løfterne blev tilsagte Abraham og hans Efterkommer. Det hedder ikke hans Efterkommere, som naar der er flere, men som om en: og din Efterkommer — det er Kristus.
17 Det siger jeg: En Arvepagt, som først er kendt gyldig af Gud, kan den Lov, som er bleven til 430 Aar senere, ikke sætte ud af Kraft og saaledes tilintetgøre Løftet.
18 Hvis Arvegangen hvilede paa en Lov, saa hvilede den jo ikke paa et Løfte. Men Gud har givet Abraham sin Gave med et Løfte.
19 Hvad skal da Loven til? Den blev føjet til for Fejltrinenes Skyld, indtil den Efterkommer indtraf, hvem Løftet var givet, og den blev bragt i Stand ved Engle, lagt i en Mellemmands Haand.
20 Den der er Mellemmand, er det ikke for en. Men Gud er en.
21 Er da Loven i Strid med Løftet? Dog vel ikke! For blev der givet en Lov, som kunde levendegøre, saa skyldtes Rettens Fyldestgørelse virkelig en Lov.
22 Nej Skriften sammenfattede det alt-sammen under Synd, for at Løftet skulde af Jesus-KristusTro gives dem, som tror.
23 Men før Troen kom, var det en Lov, der passede paa os og holdt os samlede under Laas og Lukke til den Tro, som engang skulde aabenbares.
24 Saa Loven er kommen til at opdrage os som Børn til Kristus, for at Retten skulde blive os tilkendt af Tro.
25 Da nu Troen er kommen, er vi ikke mere under Opdrageren.
26 I er jo alle Guds Sønner gennem Troen i Kristus Jesus
27 For I har jo, saa mange som er døbte til Kristus, iført jer Kristus.
28 Deri er der ikke Jøde og ikke Hellener, ikke Træl og ikke fri, ikke Mandkøn og ikke Kvindekøn, for I er alle en i Kristus Jesus.
29 Men hører I Kristus til, saa er I Abrahams Afkom, Arvinger efter Løfte.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
