1 Men jeg siger: Mens Arvingen er umyndig, er der, saa længe det varer, ingen Forskel paa ham og en Træl, skønt han er Herre til det altsammen.
2 Men han staar under Tilsynsmænd og Værger, indtil den af Faderen forud bestemte Tid.
3 Saadan var ogsaa vi trælbundne af Verdens Leveregler, da vi var umyndige.
4 Men da Ventetiden var tilende, sendte Gud sin Søn ud, oprunden af en Kvinde, oprunden under Lov,
5 for at løskøbe dem, som stod under Lov, for at vi skulde faa det som Sønner.
6 Og, fordi I er Sønner, sendte Gud sin Søns Aand ud og lige ind i jeres Hjerter, hvor den raaber: Abba, Fader!
7 Saa du er ikke mere Træl, men Søn. Og er du Søn, er du ogsaa Arving og kan takke Gud derfor.
8 Men, da I dengang ikke kendte Gud, var I de Guders Trælle, som i Virkeligheden ikke er Guder.
9 Nu da I kendes ved Gud og — hvad mere er — Gud kendes ved jer, hvor kan I da vende tilbage igen til de stakkels fattige Leveregler og vil gerne trælle for dem om igen forfra?
10 I regner med Dage og Maaneder, Tider og Aar.
11 Jeg er bange for, at jeg har spildt mit Arbejde paa jer.
12 Bliv som jeg er, for jeg er bleven, som I er Brødre. Det beder jeg jer om. I har ikke gjort mig Fortræd.
13 Men I ved, at det var legemlig Sygdom, der gjorde, at jeg første Gang kom til at bringe jer Glædesbud.
14 Og I mødte dog ikke med Foragt eller Afsky det, der i mit udvortes kunde friste jer dertil. Nej I tog imod mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 I priste jeres Lykke. Hvor er det nu bleven af? For jeg giver jer det Vidnesbyrd, at havde det været muligt, saa havde I revet jeres Øjne ud og givet mig dem.
16 Er jeg bleven saa godt som en Fjende af jer ved at sige jer Sandheden?
17 De er saa ivrige efter jer, og smukt er det ikke af dem. Nej det, de vil, er at afspærre jer, for at I skal blive deres ivrige Tilhængere.
18 Og det er godt at være ivrig Tilhænger af noget godt altid og ikke blot, naar jeg er hos jer.
19 Mine Børn, som igen volder mig Veer, lige til Kristus vinder sin Skikkelse i jer,
20 hvor vilde jeg gerne være tilstede hos jer og stemme Tonen ret, for jeg kan ikke blive klog paa jer.
21 Sig mig I, som saa gerne vil staa under Loven: Kan I ikke høre Loren?
22 Der staar jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Trælkvinden og en med den frie.
23 Men Trælkvindesønnens Fødsel er gaaet naturligt til, den frie Kvindes Søns i Kraft af Løftet.
24 Det taler Billedsprog, for det er to Arvepagter, en fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom. Det er Hagar.
25 For Hagar er Sinai Bjerg i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det er med sine Børn i Trældom.
26 Men det Jerusalem hist oppe er frit, og det er vor Moder.
27 For der staar skrevet: „Glæd dig du ufrugtbare, som ikke føder! Bryd ud og raab, du som har ingen Veer! For den forladte har mange flere Børn end den, som har Manden.”
28 I, Brødre, er Løfte-Børn som Isak.
29 Men ligesom dengang han, som var født paa naturlig Vis, forfulgte ham, som var født paa Aandens Vis, saadan ogsaa nu.
30 Men hvad siger Skriften? Jag Trælkvinden bort og hendes Søn med, for Trælkvindesønnen skal ikke gaa i Arv med den fries Søn”.
31 Der kan I se! Vi er ikke Trælkvindebørn, men fri Kvindes Børn.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
